|
Grundejerforeningen Ørnbjerg |
Bestyrelsens
beretning
|
Bestyrelsens
beretning 2015. Som de
foregående par år har vi i foreningen heller ikke i år haft større sager
vedr. overholdelsen af deklarationen, som vi ikke selv kunne løse i
foreningen. Det er vi
rigtig godt tilfredse med, fordi det altid vil være en lidt trist sag, både
for det enkelte medlem som for bestyrelsen, såfremt vi skal have indblandet
Jammerbugt Kommune i en sag for at nå frem til en afgørelse. 1.
Regnskab 2014. Erik Støwe vil under punkt 3 fremlægge regnskabet for 2014,
men vi vil allerede her godt give et par kommentarer hertil. Den
siddende bestyrelse vil nok ikke blive kendt for at være god til at overholde
de lagte budgetter. Vi prøver naturligvis på at lægge realistiske budgetter,
men vi har ikke ladet os styre slavisk af dem - man kan måske med god grund
kalde budgetterne for rullende budgetter. Langt de
fleste af udgifts posterne i vore budgetter drejer sig om små beløb, som
ligger nogenlunde fast år efter år. Udfordringen for os forekommer, når vi
gennemfører større projekter, og ikke mindst når det drejer sig om flisning af grenaffald. I 2014
gennemførte vi to større projekter, nemlig Grønt Partnerskab 2014 og
fjernelse af rabatter på Sarasvej og på det øverste
stykke af Sinnesvej. Grønt
Partnerskab
omfattede fældning, oprydning og flisning i skoven
langs Sarasvej, samt nyplantninger. Da budgettet
blev lagt vurderede vi, hvor mange timer vi skulle købe hos
Sommerhuspedellen, som stod for fæld-ningen og flisning, samt hvor mange frivillige timer vi kunne regne
med fra medlemmernes side. Da vi kom i
gang med projektet viste det sig, at der var betydeligt mere arbejde end
forudset med fældning, oprydning og flisning. Der
blev derfor brugt flere timer end vi havde budgetteret med i Grønt
Partnerskab - timer, som vi så ikke fik tilskud til. Og det er
en af årsagerne til, at udgifterne til flisning og
skovning i 2014 har været relativ stor. En anden
årsag er, at der i 2014 har været rigtig meget grenaffald til flisning. Grenaffaldet
kommer for langt hovedpartens del fra naturplejen af fælles-arealerne, som
vore medlemmer der bor i plantagen sørger for. Til gengæld for det store og
for foreningen omkostningsfrie arbejde der her bliver udført, har de siddende
bestyrelser altid til gengæld sørget for bortskaffelsen af grenaffaldet. Vi tror, at
alle er enige med os i, at vi ikke som for år tilbage vil have gamle
grendynger til at ligge rundt omkring i området, også selvom det i nogle år
koster os en hel del penge for at få det fjernet. En tredje
årsag til den store udgift for flisning i 2014 er,
at vi ikke som i de tidligere år har haft et medlem til at hjælpe
Sommerhuspedellen med flis-ningen, og timeforbruget
er derfor herefter steget betydeligt. Vi har nu
fået tilsagn om hjælp til flisning fra et andet
medlem, hvorved vi igen vil få reduceret omkostningerne til det tidligere
leje. Udgifterne
til fjernelsen af
vej rabatterne blev også dyrere end vi havde forudset. Vi havde
forud beset forholdene sammen med entreprenøren, som var Brdr. Sand i Løkken.
Vi bad entreprenøren om at give et prisoverslag på opgaven, men det var et
meget groft overslag vi fik, bl.a. fordi vi ville have alt det afgravede
materiale kørt bort - vi ville ikke have større og mindre dynger af jord
oplagt langs vejsiderne. Der var alt
for mange ubekendte faktorer både for entreprenøren og for os i opgaven til at vi kunne få et
kvalificeret overslag eller et realistisk tilbud på opgaven. Det ubekendte
gik især på, hvor meget jord der skulle graves væk og bortkøres - ville det
være rent jord, forurenet eller delvist fyldt med grus, således at deponi
omkostningerne ville blive voldsom store.
Der blev
bortkørt meget jord - 20 rigtig store container læs. Brdr. Sand havde
heldigvis lavet en aftale med en landmand om at aftage jorden, men da det
viste sig, at jorden var fyldt med grus, blev det lidt dyrere for os at få
land-manden til at tage jorden. Vi havde
afsat 20.000 kr. til opgaven, som fra starten kun var forudset til at skulle
omfatte Sarasvej. Op af dagen kunne vi ud fra de
mængder af jord, der blev afgravet og bortkørt godt se, at beløbet nok ikke
holdt. Vi kunne natur-ligvis på dette tidspunkt
midt i opgaven have sagt stop, og så starte op igen næste år. Så havde vi
holdt budgettet. Men vores
indstilling var, at vi hellere ville have arbejdet færdiggjort, og så måtte
vi se stort på budgettet - vi lod det rulle. Og da vi nu
var godt i gang og havde maskinerne på plads, tog vi også den efterfølgende
dag det øverste af Sinnesvej med. Prisen for
at lave Sarasvej blev på ca. 23.000 kr. og prisen
for Sinnesvej ca. 9.000 kr. De sidste
ca. 6.000 kr. gik til bortkørsel af trærødder og vejhøvling. Vi har i
2014 lavet et underskud på knap 36.000 kr., og vores egenkapital ultimo 2014
er nede på knap 12.000 kr. Bestyrelsen
ser det ikke som et større problem, idet vi mener, at vi har anvendt
foreningens penge på fornuftige og nødvendige opgaver. Egenkapitalen
er kørt i bund, og vi skal derfor i år gerne ende op med et overskud på
mellem 10.000 og 15.000 kr., hvilket pt. synes at være et realistisk mål. Ting koster
penge, og vil vi fortsat bevare vore attraktive områder, må vi også være rede
til at betale herfor. Hermed
indtil videre nok om regnskabet for 2014. 2.
Kommende lokalplan. Som meddelt
på vores hjemmeside, ser det ud til, at der nu er ved at komme gang i
udarbejdelsen af vores nye lokalplan. En ny
lokalplan er en rigtig vigtig sag for os, en sag som nu efterhånden har stået
på i mere end 5 år. Vi kommer
sidst på året til at skulle tage stilling til et forslag til lokalplanen. Vi
vil derfor her på generalforsamlingen i dag gerne give et resume af sags-forløbet indtil dato, og hvad der kommer til at ske
fremover. Tilbage i
2009 varslede kommunen, at de i 2010 havde planer om at lave en lokalplan for
vort område. I september
måned 2009 have bestyrelsen så et møde herom med kom-munen.
Der blev på mødet bl.a. besluttet, at vi i foreningen skulle gennem-føre en høring blandt vore medlemmer for at
undersøge, hvilke ønsker vi havde til en kommende lokalplan. Høringen
forløb herefter over de efterfølgende ca. 6 måneder. Der indkom et pænt antal
forslag til ændringer og tilføjelser til den nuværende deklaration, forslag
som man ønskede medtaget i den nye lokalplan. Disse
forslag samt bestyrelsens forslag blev herefter drøftet på et medlems møde
den 15. maj 2010. Ud fra
mødets drøftelser udarbejdede bestyrelsen efterfølgende " Endelig
rapport vedr. ændringer i deklarationen." Rapporten blev udsendt til
alle medlemmer sammen med indkaldelsen til generalforsamlingen, som blev
afholdt den 9. juli 2010. På generalforsamlingen blev rapporten sat til
afstemning under punkt 4 som Bilag 1, og rapporten blev vedtaget. Bestyrelsen
havde hermed fået foreningens mandat til i videst muligt omfang at få de
vedtagne ændringer gennemført i den nye lokalplan. Rapporten
blev også sendt til kommunen, og den 7. oktober 2010 havde vi et indledende
møde med kommunen om lokalplanen. Efter dette
møde udskød kommunen gang på gang arbejdet med lokalplanen til fordel for
mere presserende opgaver. Først i
november måned 2013 genoptog kommunen arbejdet, og i den forbindelse havde vi
den 18. november 2013 endnu et indledende møde med kommunens sagsbehandlere. Forinden
mødet havde de besøgt vort område, således at de var velorienteret om
områdets natur, bebyggelse o.s.v. På mødet
blev der bl.a. oplyst og drøftet følgende: - det var
og er kommunens indtryk, at vi har et enestående sommerhus-område, både med
hensyn til naturen og med hensyn til bebyggelsen. - kommunen
er derfor indstillet på, at lokalplanen udelukkende skal omfatte vores
område, idet det vil være svært at indlemme nabo områderne i vores lokalplan. - kommunen
værdsatte foreningens høring i 2009 og 2010 og oplyste, at de i videst muligt
omfang vil læne sig op af den på generalforsamlingen i 2010 vedtagne rapport,
således at der i den nye lokalplan ikke kommer til at ske radikale ændringer
i forhold til vores nuværende deklaration. Herefter
gik kommunens arbejde med lokalplanen igen i stå. Først her i
april måned kunne sagsbehandleren så oplyse, at der på et møde i afdelingen
var blevet opstillet en tidsplan for færdiggørelsen af lokalplanen, og ifølge
sagsbehandleren skulle denne tidsplan her umiddelbart før
general-forsamlingen stadig holde. Sagen behandles
i forvaltningens Teknik og Miljøafdeling, og der har man en dead line som hedder 20. oktober for færdiggørelsen af et
forslag til lokal-planen, således at den er klar til den politiske
behandling. Tidsplanen
for den politiske behandling er således - at den
behandles i Teknik- og Miljøudvalget mandag den 2. november i år - herefter
behandles den i Økonomiudvalget mandag den 9. november - og til
slut i Kommunalbestyrelsen torsdag den 19. november Vedtages
forslaget til lokalplanen, skal lokalplanen efterfølgende ud i høring i 8
uger. Indkommer
der høringssvar behandles disse i forvaltningen, således at der kan
udarbejdes et endeligt udkast til lokalplanen. Det
endelige udkast skal herefter behandles politisk. Vedtages udkastet politisk
er der efterfølgende en 4 ugers klagefrist. Forløber
hele proceduren uden problemer, vil vores nuværende deklaration blive aflyst,
og den nye lokalplan vil træde i kraft.
Rent tidsmæssigt er vi vel i bedste fald henne sidst i 2. kvartal
2016. Kommunen
har lovet, at alle vore medlemmer vil få tilsendt et papirkopi af det i
november politisk vedtagne udkast til lokalplanen. I den
efterfølgende 8 ugers hørings periode vil såvel det enkelte medlem som
foreningen have mulighed for at afgive høringssvar. Hertil kommer så en lang række
af andre hørings berettigede. Når vi har
modtaget udkastet, vil bestyrelsen holde udkastet op mod vores rapport fra 2010 og herefter tage stilling til, om
vi fra foreningens side skal afgive et høringssvar. Afviger et
sådant høringssvar fra det vi vedtog på generalforsamlingen i 2010, skal vort
høringssvar til høring blandt foreningens medlemmer og efterføl-gende
vedtages på en ekstraordinær generalforsamling, således at bestyrel-sen bemyndiges til at afgive høringssvaret på
foreningens vegne. Afvigelsen
kan f.eks. bestå i, at kommunen har nogle punkter med, som vi i bestyrelsen
mener vi skal opponere imod. Som det ser
ud i dag ligger den 8 ugers hørings periode i december i år og i de første
par uger ind i januar. Det er for foreningen ikke særlig hensigts-mæssigt,
idet der i denne periode ikke er mange i sommerhusene og det kan derfor blive
vanskeligt at få medlemmerne samlet til møder. Men bliver
det aktuelt at mødes, må vi til den tid undersøge, hvorledes vi kan
gennemføre det således at alle medlemmer får mulighed for at afgive deres
stemme. Medens det
har været relativt enkelt for foreningen at få foretaget ændringer i den
nuværende deklaration skal vi huske på, at det vil blive betydeligt
vanskeligere at få gennemført ændringer i lokalplanen. 3. Veje. Det er nu
godt 1 år siden at vi fik gravet rabatter væk på Sarasvej
og på det øverste stykke af Sinnesvej. På Sarasvej var formålet dels at få den oprindelige
vejbredde tilbage, idet vejen mange steder var blevet meget smal, og dels at
fremme en vejprofil således at regnvand og smeltevand bliver ledt bort fra
vejen. På Sinnesvej var formålet primært at få vandet ledt bort fra
vejen. Vi synes i
det store og hele, at resultatet har været godt. Vel opstår der stadig huller
på vejene, men de er blevet færre og der går længere tid imellem de opstår. I budgettet
for 2016 har vi afsat 20.000 kr. til lignende arbejder på udvalgte
strækninger af Sinnesvej, og på den lave strækning
neden for bakken på Sylviavej. Vi må dog
stadig regne med, at vi skal have høvlet vejene et par gange hvert år. Vejene er
mange steder ved at være godt slidt ned. Gruset på vejene for-svinder
efterhånden, det støver væk og bliver smidt ud til siden af trafikken. Så vidt os
bekendt har vi ikke siden1993 fået kørt nyt grus på vejene. Det var dengang i
forbindelse med udvidelsen af Kettrup Bjerge Vej og der blev den gang kun
lagt et tyndt lag grus ud. Vi må
derfor nok regne med, at vi i løbet af nogle få år - sandsynligvis i 2017 -
skal til at lægge nyt grus ud på vore veje. Men ved at have gravet rabatterne
væk mange steder, er vejene også forberedt hertil. 4.
Snerydning. Vi har ikke
i vinteren 2014 / 2015 haft brug for snerydning af vore fire veje. 5. Grønt
partnerskab 2014. I april
måned sidste år gennemførte vi Grønt Partnerskab 2014, som dels havde til
formål at få ryddet op i skoven langs Sarasvej og i
det sidste stykke af plantagen på Sarasvej, og dels
at få plantet nye træer og buske i skoven og plantagen. Som vores
faglige rådgiver havde vi en skovfoged fra Jammerbugt Kom-mune,
som udarbejdede en plan over, hvor vi skulle tynde ud i skoven, og hvilke
træer og buske vi efterfølgende skulle plante. I alt
plantede vi 600 stk. skovfyr, 150 stk. vintereg,
100 stk. sargentsæble buske og 100 stk. surbær buske. Og hvordan
går det så i dag med alle disse nyplantninger ? De 600 stk.
skovfyr har det ikke alle lige godt. Rigtig mange er gået ud, nok over
halvdelen, en del af dem skyder men ser dårlige ud og en del af dem kommer
fint. Allerede
sidste efterår var vi opmærksomme på, at skovfyrene
ikke havde det for godt. Vi kontaktede derfor planteskolen, som havde leveret
fyrene, og forklarede dem, at vi var bange for, at mange af fyrene var ved at
gå ud. Planteskolen
mente, at det var for tidligt at drage en konklusion herom, og at vi skulle
vente til foråret og her se, hvorledes det så ud med nye skud på fyrene. Og
naturligvis ville de erstatte de fyr, som gik ud. Vi var jo
nogle amatører, som havde plantet skovfyrene, så
jeg syntes lige at jeg ville have afklaret, om vi kunne have gjort noget
forkert, da vi plantede dem. Hertil
svarede planteskole ejeren med god jysk lune: Selvom i ikke er gart-nere, er jeg da sikker på, at I vendte skovfyrene rigtigt, da I satte dem ned i hullet. Det mente
jeg jo nok, at vi havde. Det er
bestyrelsen opfattelse i dag, at årsagen til de mange udgåede skovfyr ikke
skyldes dårlige planter, men derimod de forhold, som fyrene er plantet under
- både jordbundsforhold og vejrmæssigt. Vi har
derfor ikke til hensigt at reklamere over fyrene hos planteskolen. Vi skal nu
vurdere, om vi skal gå i gang med en efterplantning,
og i så fald, om det igen skal være skovfyr der plantes. De 150 stk.
vintereg, som blev plantet i vækstrør,
ser ud til at klare sig godt. Nogle få af
dem er gået ud, og de vil blive erstattet af nye her til efteråret. Ligeledes
ser det ud til, at de 200 stk. buske kommer rigtig fint. 6. Grønt
Partnerskab 2015. Vort
projekt Grønt Partnerskab 2015 har til formål at forbedre levebetingel-serne
for sommerfuglen hedepletving samt at få oprenset
den østlige lune, som igen er ved at gro til for os. Vores
ansøgning hos Naturstyrelsen var med i januar puljen, men vi fik her afslag,
idet de prioriterede andre former for naturpleje og friluftsliv højere end
vores projekt. Vi fik
oplyst, at vores projekt opfyldte kriterierne for at opnå støtte, og vi fik
derfor vores ansøgning overført til maj puljen. Vi har imidlertid også i
denne runde fået afslag på vores ansøgning, dels fordi der var indkommet
rigtig mange ansøgninger, og dels fordi vi tidligere har fået støtte to gange
til vore projekter. Vi skal nu
overveje, om vi vil ansøge en tredje gang. 7.
Påtaler. Der er i
det forløbne år som sagt ikke rejst nye påtaler vedr. manglende overholdelse
af vores deklaration. Så den
eneste sag vi har i gang i dag er den gamle sag fra 2010 vedr. Sinnesvej 36, hvor ejeren uberettiget har fjernet et
stykke af klitten for at lave en parkeringsplads. Ejeren fik
sidst af Jammerbugt Kommune en frist til den 1. august 2013 om at få forholdet
bragt i orden - d.v.s. at han skal reetablere
klitten. Hvis ikke dette skete, ville kommunen sende sagen til politiet. Vi har i
tiden op til nu gentagende gange hos kommunen bedt om at få at vide, hvor
sagen står - uden at det er lykkedes for os. Kommunens svar er, at de ikke må
sige noget herom efter det tidspunkt, hvor de besluttede at indgive sagen til
politiet, hvilket er helt korrekt i henhold til lovgivningen. Og en
aktindsigt her i juni måned viser, at der ikke forud for dette tidspunkt
ligger dokumenter, som vi ikke allerede er bekendte med. Endvidere
har vi skrevet til Nordjyllands Politi for at få at vide, om der er rejst
tiltale mod ejeren af sommerhuset. Da vi ikke hørte noget fra politiet,
rykkede vi for et svar, men det skete der heller ikke noget ved. Der var så
gået 6 uger uden svar fra politiet - ret langt tid at vente på et svar, som
ikke burde volde dem mange kvaler. Vi skrev så
efterfølgende et brev til Politidirektør Elsemette Cassøe, hvor vi
som part i sagen efterlyste et svar på vores to første henvendelser. Kort tid
efter fik vi så et svar fra advokaturchefen hos Nordjyllands politi som
beklagede, at de ikke havde fået besvaret vore henvendelser, men at de havde
rigtigt travlt for tiden. Der blev om
selve sagen oplyst, at den har beroet på juridisk vurdering og at de desværre
ikke har haft mulighed for at sagsbehandle sagen så hurtigt, som de gerne
ville. Endvidere
blev oplyst, at der ville blive truffet en afgørelse i juni måned. For kort
tid siden fik vi så oplyst, at Nordjyllands Politi har sendt et anklageskrift
til Retten i Hjørring, hvorfra sagen nu vil blive berammet. 8.
Kettrup Bjerge Vej 98. Sagen
Kettrup Bjerge Vej 98 drejer sig om, at Jammerbugt Kommune i efteråret sidste
år sendte et forslag til en byggegodkendelse i høring. Sagen
drejede sig om, at ejeren af grunden Kettrup Bjerge Vej 98 havde ansøgt om at
få lov til at bygge et nyt sommerhus på sin grund som erstatning for et
gammelt sommerhus fra 1962. Det nye i
sagen var, at ejeren ønskede det nye sommerhus placeret på bakketoppen, nord
for bunkeren. Det var -
og er stadig - vores mening, at placeringen af et sommerhus på dette sted
ville ødelægge det sidste større ubebyggede naturområde langs Kettrup Bjerge
Vej, og at det yndede udsigtspunkt ville blive stærkt berørt af nybyggeriet. Vi var klar
over, at det i sig selv ikke ville kunne forhindre, at der blev givet en
byggetilladelse. Foreningen
afgav høringssvar, hvori vi begrundede, hvorfor vi ikke mente, at det ville
være tilladt at bygge på det ønskede sted. Vore
begrundelser var bl.a. - at byggeriet ville være i strid
med den for området gældende byplan-
vedtægt, idet sommerhuset ville komme til at ligge på en bakketop - at den første ejer af grunden i
1962 var blevet nægtet en byggetilladelse til at bygge på samme sted - at en afgørelse fra Natur- og
Miljøklagenævnet, som kommunen i høj grad byggede deres tilladelse på, ikke
var sammenlignelig med det aktuelle sag Der indkom
i alt 7 høringssvar, men det ændrede stort set ikke kommunens afgørelse.
Kommunen var derfor efter en klagefrist på 4 uger rede til at udstede en
endelig byggetilladelse på byggeriet. I
bestyrelsen syntes vi ikke, at kommunens afgørelse kunne være rigtig, og vi
besluttede derfor at klage over kommunens afgørelse til Natur- og
Miljøklage-nævnet. Ud af de 7,
som havde afgivet høringssvar var vi nu kun to tilbage, som valgte at klage.
Den anden klager, som ville blive meget berørt af et byggeri på bakketoppen,
overgav sagen til sin advokat. I december
sidste år indgav vi begge uafhængigt af hinanden klagen til Natur- og
Miljøklagenævnet. Men efterfølgende i sagsforløbet havde vi et løbende
samarbejde med advokaten, således at vi prøvede på at koordinere deres og
vores svar, indsigelser m.v. I april
måned i år faldt der så en afgørelse i sagen, idet Natur- og Miljøklagenævnet
afviste begge klager over kommunen, og kommunen udstedte derefter den
endelige byggetilladelse. Det vil her
blive for meget at komme nærmere ind på afgørelsen, men en væsentlig årsag
til afvisningen af klagen var, at nævnet ikke vurderer, at sommerhuset kommer
til at ligge på en bakketop. Samme
klagenævn har i en tidligere afgørelse vurderet, at den blinde arkitekts
sommerhus- ejet af nu afdøde Villy G. Hansen - ligger på en bakketop. Nævnets
afgørelser er endelige og den kan ikke indbringes for anden administrativ
myndighed. Der var dog
den mulighed at anlægge en retssag til prøvelse af afgørelsen, hvilket både
foreningen og advokaten for den anden klager frastod for. 9. Fugletur - naturvandring. Fredag den
15. maj havde Peter Bonne og foreningen arrangeret
en fugletur i vort område. 16
morgenfriske medlemmer startede turen kl. 6 om morgenen i dejligt
solskinsvejr, og sluttede godt 2 timer senere til en omgang rundstykker og
kaffe hos Birgitte og Peter. Det blev en
rigtig spændende tur, hvor vi hørte og så mange af områdets fugle. Vi kunne
godt forestille os, at der også næste år vil blive arrangeret en lignende
tur. Turen er
nærmere beskrevet på vores hjemmeside, ligesom man i vort billedarkiv kan
finde billeder af fugle i vort område. Vi havde
den sidste naturvandring med Annemarie Steffensen i 2012. Disse
naturvandringer var også meget populære, og vi har derfor til hensigt at få
Annemarie til at lave en ny naturvandring til næste år i juni måned. 10.
Indkomne forslag. Som det
fremgår af indkaldelsen, skal vi under punkt 4 stemme om et forslag fra Arne
Poulsen på Selmavej. Det vi skal
stemme om er, om bestyrelsen skal foranledige, at skoven vest for Selmavej fælles, eller om den skal blive stående, som den
er nu. Arne vil
forinden afstemningen få mulighed for nærmere at begrunde sit forslag,
ligesom der her naturligvis vil være mulighed for at debattere forslaget. Forinden
vil vi godt give forslaget et par praktiske kommentarer. I 2009 blev
der efter ønske fra flere beboere på Selmavej
fældet et mindre stykke af skoven mod nord. Vi valgte dengang at lade
medlemmerne på Selmavej selv afgøre, hvorvidt
stykket skulle fælles eller ej. Begrundelsen herfor var, at ingen andre medlemmer
i foreningen ville være påvirket heraf og at de således ikke ville have nogen
væsentlig interesse i, om stykket blev fældet eller ej. I det
aktuelle forslag drejer det sig derimod om hele skoven, og det ved-kommer efter bestyrelsen opfattelse - foruden
medlemmerne på Selmavej - mange andre af vore
medlemmer. Da Arne fremkom med sit
forslag, besluttede vi derfor, at det skulle til afstemning på
generalforsamlingen. Er der
medlemmer som mener, at det ikke rigtigt vedkommer dem, kan man jo stemme blankt
/ eller hverken for eller imod, hvis afstemningen foretages ved
håndsopretning. Skoven blev
efter ønsker fra medlemmerne på Selmavej plantet af
foreningen omkring 1981 for at give læ for vestenvinden . Den er således ikke
en del af den beplantning, som blev plantet i forbindelse med udstykning og -
til forskel fra det meste af den øvrige beplantning i vort område - ikke
omfattet at vores tinglyste deklaration.
Generalforsamlingen
har således bemyndigelse til at tage stilling til Arnes forslag. Vi vil godt
gøre opmærksom på, at der ikke kan sættes ændringsforslag til Arnes forslag
til afstemning, hvilket følger af vore vedtægter § 8 stk. 5 : Sager, der ikke er optaget på dagsordenen, kan ikke sættes
under afstemning. Så enten
vedtages Arnes forslag som det er, og bestyrelsen vil derved blive
forpligtiget til at få skoven fældet, eller Arnes forslag nedstemmes, og
skoven bliver stående, som den er. Vi kan
derimod godt på en generalforsamling gennemføre vejledende afstem-ninger, hvor generalforsamlingen opfordre
bestyrelsen til at gøre dette eller hint. Men bestyrelsen vil ikke være
forpligtiget i samme grad, som hvis sagen var sat på dagsordenen for
generalforsamlingen. Hvorvidt
afstemningen skal foregå ved håndsopretning eller ved en skriftlig
afstemning, afgøres under punkt 4 i henhold til vore vedtægter § 10 stk. 3 af
generalforsamlingen eller dirigenten - i tvivlstilfælde af dirigenten § 10
stk. 1. 12. Ny
udstykning langs Kettrup Bjerge Vej. Simon og
Søren Sivesgaard, som ejer den nordligste af de to
gårde lige øst for begyndelsen af Sarasvej, har
ansøgt kommunen om tilladelse til at udstykke 5 sommerhus grunde på et areal
der ligger op til sydsiden af Kettrup Bjerge Vej. Arealet
begynder ved Sarasvej og går herfra østpå langs
Kettrup Bjerge Vej og næsten op til der hvor Piasvej
begynder. Udstykningsmuligheden
findes i den gældende Byplanvedtægt, og der er tale om en ubenyttet ret til
udstykning. En stor del
af området er beskyttet af Naturbeskyttelseslovens § 3 som beskyttet eng. Men
da byplanvedtægten er fra før 1. juli 1992, er beskyttelsen mod
tilstandsændringer for så vidt angå enge undtaget beskyttelsen, og området
kan derfor bebygges. Grundene,
som hver bliver på 5.000 m2, får vejadgang dels til Pernillevej og dels til Kettrup Bjerge Vej. Udstykningen
har været ude i høring, heriblandt til vores foreningen. I første
omgang, og som også vi skrev på hjemmesiden, besluttede vi ikke at afgive et
høringssvar, idet vi ikke mente at have argumenter for at få udstyknings planerne
annulleret. Vi var i
bestyrelsen naturligvis ærgerlige over, at der endnu engang ser ud til at
forsvinde et skønt uberørt stykke natur her i Kettrup. Og da formanden for Ørnbjerg II henvendte sig til os og fremlagde nogle
dokumenter, som tilsyneladende indeholde ret gode argumenter for at
Jammerbugt Kommune ikke skal tillade udstykningen - ja, så ændrede vi vores
indstilling til sagen. Vi har
derfor afgivet et høringssvar, hvori vi argumenterer for, at der ikke gives
tilladelse til udstykningen. Foruden os
er vi bekendte med, at også grundejerforeningerne Saltum Strand og Ørnbjerg II samt Danmarks Naturfredningsforening afgiver
høringssvar. Hvis der er
nogen der ønsker at se udstyknings planen og fotos, ligger de her på bordet
hos os. 13.
Indlæg på generalforsamlingen. Sidste år
havde vi et interessant indlæg af Peter Bonne om
fugle og sommerfugle i vort område. I år har vi
så lige haft et rigtig fint indlæg af Marianne Lindhard Skaarup fra
Jammerbugt Kommune om sommerfuglen hedepletvinge og
om naturpleje. I
bestyrelsen synes vi, at sådanne for foreningen relevante indlæg er spændende
og vi kunne godt tænke os, at vi gjorde det til en tradition, så længe vi kan
finde relevante emner herfor. Selv kunne
vi forestille os, at vi til næste års generalforsamling får organiseret et
indlæg af Nordjyllands Politi vedr. sikring af vore sommerhuse m.v. Har I eller
kommer I efter andre emner vi kunne tage op, er de meget velkomne. 14.
Gudstjeneste. Den
traditionsrige gudstjeneste på Kjettrup kirketomt
på Pernillevej afholdes i år søndag den 19. juli
kl. 14.00. 15. Tak
til frivillige m.v. Bestyrelsen
vil gerne udtrykke en stor tak til alle jer medlemmer, som år efter år
løbende er med til at holde vort område pænt og ryddeligt, og til dem som
stiller op, når vi gennemfører større projekter. Ikke blot
sparer foreningen rigtig mange penge herved, men jeres frivillige arbejde har
også stor betydning for naturplejen af vore fællesarealer, således at vi dels
kan bevare vort område som et dejligt sted at holde vore ferier i, og dels at
vi kan bevare og udvikle den mangfoldige fauna og flora, som vi er så rigt
begunstiget med. Også tak
til Svend Mejlholm, som trofast har været foreningens strenge men retfærdige
revisor siden 2007. Svend
ønsker ikke genvalg i år, så vi skal senere have valgt en ny revisor - helst
en, som ikke er bange for røde tal. Også en
stor tak til vores web master Povl - Erik Halmind,
som har haft ekstra travlt siden sidst. Povl-Erik
har siden sidste generalforsamling lagt hele vores hjemmeside om, således at
den nu fremtræder med et nyt lay out samtidigt med,
at den på flere områder er blevet mere overskuelig. Desuden har
vi nu også fået medlems login op at køre. Indtil nu
ligger vore medlemslister her, men vi overvejer, om ikke vi også skal til at
lægge andre følsomme oplysninger herind - f.eks. orienteringer om påtaler. Vi vil
fortsætte med de nuværende passwords indtil næste generalforsamling, hvor de
så vil blive ændret. Hvis der er nogen, der har glemt disse passwords til
medlemssiderne, må i lige henvende jer til os. Vores
hjemmeside er for øvrigt besøgt 3.500 gange indenfor de sidste 8 måneder. Og hermed
vil jeg slutte bestyrelsens beretning for dette år. PBV Søren Dam |
Indkomne
forslag
Regnskab
Budget
|
Grundejerforeningen Ørnbjerg. Budgetforslag for 2016
Kontingenter ( 116 á 750 kr. ) 87.000
Vejbidrag
( 4 á 150 kr. ) 600
Indtægter 87.600 87.600 kr. Vejrabatter
fjernes på Sinnesvej og Sylviavej
20.000 Vejhøvling 3 gange 12.000 Snerydning 2.000 Flisning og skovning 15.000 Generalforsamling 17.000 Bestyrelses-
og udvalgsmøder 1.500 Naturvejleder 800 Forsikringer 2.300 Porto, kontorartikler,kopier m.v 3.000 Gaver 2.000 Diverse 2.000 Udgifter i alt 77.600 77.600 kr.
Forventet
overskud i 2016 10.000
kr. |
Referat