Grundejerforeningen Ørnbjerg                       

 

Generalforsamling 2014

Formandens beretning

 

Grundejerforeningen Ørnbjerg

Bestyrelsens beretning 2014

 

Dato: 11. juli 2014

For bestyrelsen har det igen i år været et ganske stille år uden de store problemer.

Vi har således heller ikke i år haft nogle af disse kedelige sager vedr. manglende overholdelse af deklarationen - sager, hvor det ofte har været nødvendigt at sende dem videre til kommunen til afgørelse.

Foruden det normale arbejde, har vi fået gennemført to større arbejder, som vi længe har gået og talt om. Dem vender vi tilbage til lidt senere.

Som noget nyt på generalforsamlingerne, har vi i år et indlæg vedr. nogle af de fugle og sommerfugle, som findes i vort område.

Vi er jo så heldige, at vores dirigent igennem mange år ikke blot er god til at styre forsamlingen her, men at Peter også er en habil fotograf og med et stort kendskab til fugle.

Vi har i foreningen i mange år nydt godt af de flotte fuglebilleder- som jo løbende er lagt ud på vores hjemmeside - og vi glæder os nu rigtig meget til også at få fortalt lidt om, hvad disse tovingede kvidrende individer nu er for nogle størrelser.

1. Den kommende lokalplan.

Kommunens snak om den kommende lokalplan startede helt tilbage i 2009, og kommunen er ikke kommet ret meget længere med den siden.

Dog besluttede de sidste efterår, at nu ville de gå i gang med at få den lavet.

Bestyrelsen havde derfor i november måned sidste år et møde med kommunens sagsbehandlere. Forinden mødet havde de brugt en formiddag

 

til at  gennemgå vort område, således at de også var velforberedte til mødet med hensyn til områdes natur og bebyggelse.

På mødet gav de udtryk for, at de synes at vi har et enestående område, både med hensyn til naturen og til bebyggelsen egenart.

Kommunen har derfor besluttet, at lokalplanen kun skal omfatte vort område, idet nabo områderne adskiller sig i alt for høj grad i forhold til vores område.

I perioden 2009 / 2010 havde vi jo i foreningen en høring kørende vedr. hvilke ønsker vi har til lokalplanen. Høringen mundede ud i det vi kaldte  " Endelig rapport vedr. ændringer i deklarationen ". Rapporten blev i maj måned 2010 udsendt til alle medlemmer, og til kommunen. Rapporten findes ligeledes på vores hjemmeside.

Sagsbehandlerne fra kommunen gav udtryk for, at de i videst muligt omfang vil læne sig op af denne rapport, og vi kan således forhåbentlig få en ny lokalplan, som ikke indeholder radikale ændringer, hverken i forhold til vores nuværende deklaration eller til vore ønsker i rapporten fra 2010.

Sagsbehandleren i kommunen oplyser i dag, at der er en chance for, at kommunens forslag til lokalplanen bliver sendt ud til høring sidst på året. Det vil sige, at vi alle fra kommunen får tilsendt et papir kopi af deres lokalplan forslag.

Giver høringen anledning til indsigelser, kan hvert enkelt medlem  indgive sådanne indsigelser såvel som bestyrelsen kan gøre det efter fuldmagt fra en generalforsamling, ordinær eller ekstra ordinær.

Vi vil vurdere herpå, når vi set kommunens forslag.

2. Snerydning.

Vinteren 2013 /2014 voldte os kun problemer med snerydning i kortere perioder og i mindre omfang.

Foreningen har i perioden brugt 3.500 kr. på snerydning, og vi er ikke i tvivl om, at foreningen også i de kommende år skal sørge for, at stamvejene er farbare om vinteren.

3. Veje

Rabatterne langs vore veje har siden udstykningen blev lavet i begyndelsen af 1970 èrne dels vokset sig så høje, at regnvand og smeltevand mange steder ikke kan løbe af vejene, og dels er rabatterne mange steder groet langt ind over vejene og har hermed gjort vejene smallere.

Sammen med mange andre er vi i bestyrelsen overbeviste om, at en af årsager til at der bl.a. opstår huller i grusveje er, at vandet ikke kan løbe af vejene efter et regnvejr eller efter tøvejr.

Problemet ses naturligvis tydeligst i lavninger, hvor vi meget hurtigt får dannet huller.

Bestyrelsen besluttede derfor her i foråret, at vi i lavninger på udvalgte steder ville have rabatterne skrællet af, således at vandet i fremtiden får mulighed for at løbe af vejene og ud i områderne nær vejene.

Arbejdet kom i første omgang til at omfatte Sarasvej og det øverste af Sinnesvej, idet det er på disse veje at vi i tidens løb har haft de største problemer. 

Det er vore hensigt til efteråret også at få rabatten skrældet af på Sinnesvej nede i lavningen omkring Philip, hvor vi også altid har store problemer med huller i vejen.

Rabatten på Sarasvej var efterhånden groet så langt ind over vejen, at der kun var èt kørespor og således, at det var svært ved vejhøvlinger at få lavet den rigtig vejprofil.

Sarasvej har nu fået sin oprindelige bredde tilbage ned til Margit og Torsten på Sarasvej nr. 48, hvilket dels betyder, at vi ved kommen-de vejhøvlinger kan begynde at få den rigtige vejprofil frem igen - højest på midten og skrånende ud til siderne - og at vi kan få bredt trafikken ud på en større vejbredde og derved bedre undgå dybe vejspor.

På det øverste stykke af Sinnesvej blev rabatten i begge sider ligeledes skrællet. Ikke for at få en bredere vej, men for at få vandet bedre væk fra vejen.

 

 

Da terrænet her ligger over vejniveau var vi nødt til at lave et par lavninger på vejens nordside, således at vandet nu bliver afledt til disse. Hvis ikke lavningerne vokser til af sig selv, vil vi i oktober måned plante dem til med hjelm - hjelm plantes bedst om efteråret.

Det afskrællede materiale blev bortkørt, således at vi ikke op til vejene fik nogle grimme dynger jord og sand liggende.

Arbejdet har efterladt en del " åbne sår " i områder op til vejene.

Fra tidligere lignende arbejder - bl.a. fjernelse af større hyben områder - er det dog vores erfaring, at disse " sår " hurtigt helt naturligt vil gro til igen, hvilket vi allerede kan se mange steder på Sarasvej.

Vi har i foreningen gennem årene prøvet mange løsninger for at undgå huller i vejene.

Og fjernelsen af de høje rabatter vil naturligvis heller ikke løse alle vore problemer med huller i vejene.

Men det er vores overbevisning, at vi herved dels vil opnå en mindre nedslidning af vejene og dels, at det fremover vil blive lettere at vedligeholde vejene.

I kan som medlemmer af foreningen medvirke hertil ved dels at køre stille på vejene og dels ved at bruge hele vejbredden og ikke kun køre inde på midten af vejen.

Men vi har jo også vejene Selmavej og Sylviavej.

Selmavej giver os sjældent problemer med huller i vejen, og er der huller er det som regel kun nogle få ved vejens start.

Rabatten er mange steder groet ind over vejen, således at den på visse steder nu er meget smal.

Bestyrelsen har ingen planer om at fjerne rabatten, idet vi ikke ser det nødvendigt ud fra et vedligeholdelses synspunkt.

Men skulle I som bor på Selmavej på et tidspunkt ønske at få den fjernet for at få en bredere vej, må I lige sige til, så får vi det lavet.

På Sylviavej har vi ofte problemer med huller der hvor vejen starter og i lavningen nedenfor bakken.

Vi skal nok sammen med jer på Sylviavej overveje, om vi på nogle få steder skal fjerne den høje rabat, således at vi kan få vandet afledt fra vejen.

4. Grønt partnerskab 2014

Foreningens skovplejeprojekt under Naturstyrelsens Grønt Part-nerskab ordning blev afsluttet ultimo april, og vi mangler nu blot at få de sidste fakturaer ind, således at vi kan få afregnet med Natur-styrelsen.

P.t. ser det ud til, at vi holder budgettet på de 38.500 kr., hvoraf vi så får et tilskud på 19.250 kr. af Naturstyrelsen.

Skovplejeprojektet kom til at omfatte skoven vest for Sarasvej, fra lunerne og ca. ned til postkasseanlægget, samt området i plantagen for enden af Sarasvej.

Arbejdet i disse områder blev mere omfattende end vi havde forudset, og vi nåede derfor ikke i denne omgang som ellers planlagt at få ryddet op i sydskoven - skoven lige syd for det store fællesareal øst for Sarasvej.

Der blev i skoven fældet en hel del træer for at give plads og lys til nyplantning, ligesom der blev ryddet op og fliset grenaffald.

Ligeledes blev der i plantagen for enden ad Sarasvej fældet et mindre område, hvorefter der blev foretaget en stubfræsning, dels for at gøre området klar til nyplantning og dels for at fjerne de uskønne stubbe fra fældede træer.

Der blev i alt plantet 600 stk. skovfyr, 150 stk. vintereg i vækstrør, 100 stk. buske af arten sargent æble, og 100 stk. buske af arten surbær.

Selvom det måske ikke er særlig kønt med beplantningerne af egene i vækstrør, har det været nødvendigt for at beskytte egene mod især rådyr og harer, som ellers hurtigt ville ødelægge egene ved bl.a. afgnavning af nye knopper. Vi må forvente, at egene skal stå i vækstrørerne i 4-5 år.

Det sydlige område langs stien mellem Sarasvej og Sylviavej blev tilplantet med to rækker buske, samt et mindre område med skovfyr, således at vi igen får lukket af ud mod det mindre kønne område ved tennisbanen.

Skovplejeprojektet  blev dels udført at Sommerhuspedellen og dels af frivillige fra foreningen.

I alt deltog der 14 frivillige, som udførte 161 ulønnede arbejdstimer.

Foreningen havde overfor Naturstyrelsen forpligtiget sig til at udføre 150 frivillige ulønnede timer, så også denne betingelse blev over-holdt.

Jammerbugt Kommune, som også var vores partner i dette projekt, deltog med 15 ulønnede arbejdstimer, primært som rådgivning givet af kommunens skovfoged.

Vi er i bestyrelsen meget tilfredse med, at det lykkedes at få gen-nemført skovplejeprojektet, og vi kan nu alle i foreningen glæde os i de kommende år til at følge opvæksten af de mange nye træer og buske.

Og ikke mindst vore vilde dyr og fugle kan nu glæde sig til de mange smagfulde bær, som vi får på de plantede buske.  

Vi er meget taknemmelige for det arbejde, som de nævnte med-lemmer af foreningen udførte. Uden jeres hjælp kunne vi ikke have gennemført projektet, så på foreningens vegne vil vi gerne takke jer mange gange for jeres hjælp og hyggelige samvær.

Desuden vil vi gerne udtrykke vores tak til Jammerbugt Kommune, for deltagelsen i projektet. Kommunens rådgivning med hensyn til fældning og valg af træer og buske har været grundlaget for projektets gennemførelse og garant for, at projektet blev udført på den faglig bedste måde.

5. Grønt Partnerskab 2015

Bestyrelsen ser gerne, at vi også næste år gennemfører et grønt partnerskab, denne gang primært vedrørende opgravning af den østlige lune og manuel slåning af hjertesøen.

Lunen blev opgravet med gravemaskine i 2001. Herefter holdt den sig rigtig fin i mange år, men i 2011 var den igen groet så meget til, at vi var nødt til at gøre noget.

Løsningen blev, at vi indgik et Grønt Partnerskab med Jammerbugt Kommune, hvori oprensningen af lunen indgik.

Vi fik om efteråret 2011 således slået lunen med en amfibie slå-maskine, men resultatet har efterfølgende ikke været tilfreds-stillende, idet siv, tagrør og dunhammer ret hurtigt voksede op igen. 

I vores budgetforslag for 2015, som kommer til afstemning senere,  indgår der derfor et beløb på 25.000 kr., beregnet til oprensning af lunerne.

I budgettet har vi ikke taget hensyn til et forhåbentligt tilskud på    50 % fra Naturstyrelsen, idet vi ikke kan være sikre på, at de bevilliger os et sådant.

6. Flisning af grenaffald.

Når vi fliser grenaffald rundt omkring i området, ligger flisen jo tilbage i større eller mindre dynger.

Disse dynger pynter jo ikke ligefrem i området. Så når foreningen bekoster flisningen for at holde området rydeligt ser vi gerne, at de medlemmer, som vi fliser for, fortsat lige bruger  ½ time på at jævne dyngerne ud.

Alternativet er, at vi må betale entreprenøren for at gøre det for os.

Og til jer, som lægger grenaffald ud til flisning - vær rar at lægge grenene med den tykke ende ud mod det sted, som flishuggeren nok kommer til at stå - som oftest ude på vejen.

Husk også at lægge stikkende grene fra tjørn, hyben m.v. i en dynge for sig, således at flismanden ikke får fliser i fingrene.

Og vedrørende selve flisen - alle er naturligvis velkomne til at hente flis fra de dynger, som måtte ligge rundt i området.

7. Forsikringer.

Foreningen tegnede i august måned sidste år dels en arbejds-skadeforsikring og dels en erhvervsansvarsforsikring, begge forsikringer tegnet hos Tryg.

Arbejdsskadeforsikringen er i henhold til Lov om Arbejdsskade-sikring en lovpligtig forsikring for en grundejerforening som vores.

Forsikringen dækker foreningens medlemmer  i henhold til loven mod følger af arbejdsskader, forårsaget af medlemmets arbejde på foreningens fællesarealer.

Kommer et medlem til skade under et sådant arbejde, og såfremt medlemmet ønsker et krav rettet  til forsikringsselskabet om skadeserstatning, skal medlemmet straks meddele foreningen dette, og omhyggeligt beskrive den hændelse, der har medført erstatningskravet.

Det skriftlige krav sendes til foreningens kasserer, således at foreningen har mulighed for at anmelde sagen til Tryg inden 9 dage, regnet fra den dato, hvor skaden indtrådte.

Arbejdsskadeforsikringen betaler i henhold til loven for følgende ydelser:

- udgifter til sygebehandling, optræning og hjælpemidler.

- erstatning for tab af erhvervsevne.

- godtgørelse for varigt mén.

- overgangsbeløb til efterladte ved dødsfald.

- erstatning for tab af forsørger.

Erstatningsydelserne er fastsat i Lov om Arbejdsskadesikring.

Årlig præmie:  1.514 kr.

Erhvervsansvarsforsikring.

Erhvervsansvarsforsikringen er ikke en lovpligtig forsikring for foreningen.

Bestyrelsen har tidligere oplyst, at vi ikke havde til hensigt at tegne en sådan forsikring.

Men da vi nu fik et godt tilbud på en sådan forsikring, og da der reelt jo er en risiko for, at der kan opstå et erstatningsansvar mod foreningen, har vi valgt at tegne forsikringen.

Erhvervsansvarsforsikringen dækker for de skader - tingskader såvel som personskader - som foreningen i forbindelse med dens aktiviteter kan blive ansvarlig for, herunder ansvaret for de under foreningen hørende fællesveje, arealer og anlæg.

Foreningen kan bl.a. blive erstatningsansvarlig, hvis skadelidte kan bevise, at en skade skyldes fejl eller forsømmelse fra foreningens side.

Erstatningskrav rettes som ovenfor beskrevet til foreningens kasserer, som herefter anmelder kravet til Tryg.

Erstatningsydelser:

For tingskader betaler forsikringen det økonomiske tab, medens der for personskader ved lov er fastsat, hvad der kan kræves i erstatning.

Årlig præmie:  551 kr.

8. Påtaler.

Der er i det forløbne år ikke rejst nye påtaler vedr. manglende overholdelse af deklarationen.

Af påtaler pågår der således kun den efterhånden 4 år gamle sag vedr. Sinnesvej 36, hvor ejeren uretsmæssigt har fjernet et større stykke af klitten for at lave en parkeringsplads.

Ejeren fik en frist til 1. august sidste år, hvorefter kommunen vil indgive en politi anmeldelse, såfremt klitten ikke forinden var blevet reetableret.

Ejeren har endnu ikke fået sagen bragt i orden, og ifølge kom-munen er politianmeldelsen indgivet, men hvornår o.s.v.må de ikke oplyse noget om til os.

Noget tyder dog på, at ejeren er i gang med at reetablere klitten, idet der er kørt et par mindre læs jord eller sand ind på parke-ringspladsen.

9. Fugleplakaten.

Vi har endnu nogle få eksemplarer tilbage af vores smukke fugleplakat. De ligger henne på bordet, og sælges stadig for 80 kr. pr. stk.

10. Gudstjeneste i Kettrup Kirke.

Som nok mange bekendt lå der i 1500 tallet en kirke lige øst for Sarasvej - nemlig Kjettrup Kirke.

Kirketomten ses i dag lieg øst for den nordligste af de to Sivesgårde på Pernillevej.

I midten af 1500 tallet havde vi den store sandflugt, som lagde store dele af området øde, og i 1571 blev det derfor besluttet at nedrive kirken.

Der har i mange år været tradition for en årlig gudstjeneste på tomten.

I år afholdes gudstjenesten søndag den 20 juli kl. 14.00.

Det er et ganske hyggeligt og uformelt arrangement, hvor man selv medbringer en klapstol eller et tæppe, og ikke mindst kaffe og brød til efter gudstjenesten.

11. Naturvandring og fugletur.

I de sidste par år har vi ikke gennemført de populære natur-vandringer i vort område, under ledelse af Anne Marie Steffensen.

Bestyrelsen vil arbejde for, at vi til næste år i juni måned igen får arrangeret en sådan.

Og er der interesse for det, vil Peter Bonne også gerne til næste forår lave en fugletur for de morgenfriske.

12. Tak til frivillige.

Også i år vil bestyrelsen gerne takke de mange medlemmer, som hjælper os med at holde ordnede forhold i vort område og som gang på gang stiller op når vi gennemfører større projekter eller giver en hjælpende hånd med bl.a. græsslåning af stierne og pleje af plantagen med afgrening, træfældning, oprydning og nyplantning.

Også en stor tak til vores webmaster og til vores revisor og til Peter, for de mange flotte billeder du betænker foreningen med, og som du senere vil præsentere en del af for os.

Men bestyrelsen er ikke blot yderst tilfreds med medlemmernes hjælp med at holde vore fællesarealer.

Vi vil også gerne takke alle medlemmerne for, at I holder jeres sommerhuse og området omkring husene i en flot stand, alt sammen med til, at vi kan bibeholde et attraktivt område, som det er skønt at tilbringe sin fritid i.  

God sommer.

Kettrup Bjerge

Juli 2014

 

 

 

 

Indkomne forslag

Der indkom ikke forslag

 

Regnskab

Budget

Grundejerforeningen Ørnbjerg.

Grundejerforeningen Ørnbjerg

Budgetforslag for 2014

Indtægter:

Kontingent

( 116 á 750 kr. )

87.000

Vejbidrag

( 4 á 150 kr. )

600

Indtægter i alt

87.600

Udgifter:

Veje og grøfter

12.000

Naturvejleder

1.500

Flisning og skovning

14.000

Snerydning

3.000

Generalforsamling

16.000

Bestyrelses- og udvalgsmøder

1.500

Forsikringer

5.000

Porto, kontorartikler mm

1.000

Gaver

2.500

Diverse

4.000

Grønt partnerskab:

- skovning og flisning

12.500

- planter

5.000

- fortæring, gaver

3.000

- tilskud

-8.750

11.750

Udgifter i alt

72.250

Forventet overskud

15.350

 


Referat

Grundejerforeningen Ørnbjerg.

 

Protokol over ordinær generalforsamling, afholdt fredag den 11. juli 2014 på Camping Rolighed, Grønhøj Strandvej 35, Ingstrup.


Referent: Finn Hansen, sekretær. 

Generalforsamlingen startede med fællessang: “Du danske sommer, jeg elsker dig”. 

Dagsorden: 

  1. Valg af dirigent.
  1. Bestyrelsens beretning  v/formand Søren Dam.
  1. Aflæggelse af regnskab for 2013 v/kasserer Erik Støwe.
  1. Rettidig indkomne forslag.

Bestyrelsen foreslår, at foreningens medlemslister lægges ud på vores hjemmeside - se bilag nr.1 til indkaldelsen.  

  1. Fremlæggelse af budget og fastlæggelse af kontingent for 2015 v/ kasserer Erik Støwe .
  1. Valg af formand.

Formanden modtager genvalg. 

  1. Valg af bestyrelsesmedlemmer.

På valg:  Finn Hansen            modtager genvalg                         

  1. Valg af suppleanter.

Suppleanterne er ikke på valg i år. 

                1. suppleant Jytte Borghus       

               2. suppleant Knud Østergaard          

  1. Valg af revisor og revisorsuppleant.

På valg:                Svend Mejlholm       – revisor.                              modtager genvalg

                                Poul Erik Sørensen – revisor suppleant.      modtager genvalg         

  1. Eventuelt.

 

11. Indlæg af Peter Bonne Eriksen.

 

Peter viser billeder og fortæller om de mange spændende fuglearter, som vi har i vort område og på stranden.

Endvidere vil Peter vise et par billeder af den meget sjældne sommerfugl hede-pletvingen.

Hedepletvingen forekommer kun nogle ganske få steder i Danmark, heriblandt i vort område. 

Ad 1.

Peter Bonne Eriksen blev valgt med applaus og takkede for valget. 

Ad 2.

Beretningen blev godkendt med applaus uden bemærkninger. 

Ad 3.

Regnskabet for 2013 blev godkendt uden bemærkninger. 

Ad 4.

Formanden redegjorde nærmere for forslaget, der var udsendt sammen med indkaldelsen til generalforsamlingen.

Der fremkom herefter ønske om at fjerne privatadressen fra listen, da den er uden interesse i denne forbindelse.

Det fremlagte forslag blev herefter vedtaget med markant flertal med den anførte ændring. Listen vil således ikke indeholde oplysninger om privatadresser. 

Ad 5.

Forslag til budget og kontingent blev godkendt.

Ad 6.

Formanden blev genvalgt. 

Ad 7.

Finn Hansen blev genvalgt. 

Ad 8.

Ingen bemærkninger. 

Ad 9.

Svend Mejlholm og Poul Erik Sørensen blev genvalgt som revisor og revisorsuppleant. 

Ad 10.

Der var forslag om forlængelse af asfaltovergangen ved Kettrup Bjergevej/Sarasvej. Formanden vil tage det under overvejelse, da der knytter sig nogen økonomi til forslaget. 

Generalforsamlingen sluttede med afsyngelse af sangen: ”Danmark, nu blunder den lyse nat”. 

Ad 11.

Herefter gik man over til Peter Bonnes indlæg. Peter fortalte med stor entusiasme og viden om områdets fugle og sommerfugle, herunder den meget sjældne hedepletvinge. 

Uden for protokollen kan oplyses, at næste års generalforsamling finder sted fredag den 10. juli 2015. 

Ligeledes kan meddeles, at Ørnbjerg Golf Cup 2015 finder sted lørdag den 11. juli 2015. 

 

Protokollen godkendt den 18.juli 2014     

Sign.    

Peter Bonne Eriksen - dirigent     

Sign.                                                                               

Søren Dam - formand