|
Bestyrelsens beretning 2012
6.juli 2012
1. Den kommende lokalplan.
Der er desværre ikke noget nyt at sige om den
kommende lokalplan.
For tiden arbejder kommunen ikke på den, men
lokalplanen for vort område er stadig den lokalplan, som de
vil tage fat på først, når de får tid til det.
Hvornår det bliver, kan vi ikke få nogen klar
besked på.
Så indtil videre er det stadig vores
deklaration med påtegningerne, der er gældende.
2. Veje og snerydning.
Sidste år måtte vi have vejene høvlet to
gange på grund af den megen regn vi fik i foråret og
sommeren over.
Ser vi på vore veje, er de jo i det store og
hele ret gode. Problemet med vejene er vel hovedsageligt, at
vi ret hurtigt efter en vej høvling igen får huller på
nøjagtigt de samme steder - år efter år.
Vej høvlingen har ikke løst dette problem.
Og vi synes også i bestyrelsen, at det egentlig er en skam
at høvle vejen på de gode strækninger, det giver ikke rigtig
nogen mening at kratte disse strækninger op.
I år har vi derfor valgt at prøve at løse
problemet med hullerne i vejene på en anden måde.
Vi købte 4 m3 stenmel / stigrus,
som vi så har fyldt i hullerne. Efterfølgende komprimerede
vi stenmelet med en pladevibrator, således at vi opnåede en
meget kompakt lukning af hullerne, og en meget fast og hård
overflade.
Den hårde overflade, komprimeringen af
materialet i det enkelte hul samt sten melets dårlige
egenskaber med hensyn til at dræne vand gav os forhåbninger
om, at denne metode ville være mere holdbar end
vejhøvlingen.
Efter en ret våd juni måned har det
imidlertid vist sig, at vi igen har fået mange huller i
vejene, primært på de steder, hvor vandet ikke kan løbe ud i
rabatten.
På steder, hvor vandet kan løbe af synes
stenmelet derimod at holde bedre end efter en vejhøvling.
Men de vises sten var det desværre ikke.
Så vi må se, om der kan findes en bedre
løsning på problemet.
Indtil da vil det være en stor hjælp for
foreningen, såfremt vi hver især nu og da tog en skovl i
hånden og lukkede de værste huller ud for vores egen parcel.
Det vil ikke tage ret langt tid, men det vil være til stor
gavn for vejene.
3. Grønt Partnerskab.
Vort projekt Grønt Partnerskab er nu
afsluttet, afrapporteret og vi har modtaget tilskuddet fra
Naturstyrelsen.
Budgettet lød på 46.000 kr. til entreprenør
udgifter og på 140 frivillige ulønnede timer, udført af
foreningens medlemmer.
Resultatet blev udgifter på 43.000 kr. og vi
deltog i foreningen med 190 timer.
Ganske flot.
Tilskuddet fra Naturstyrelsen blev således på
21.500 kr.
Man kan så med god grund spørge, hvad vi har
fået ud af dette projekt ?
Her er det Naturplejeudvalgets og bestyrelsen
opfattelse, at vi har fået udført rigtig mange naturpleje
opgaver, som vi enten ikke ville have fået udført nu eller
de ville have været blevet udført på bekostning af andre
naturpleje opgaver.
Men vi har også lært, at vi godt kan glemme
alt om at styre naturens gang - og gudskelov for det.
Et eksempel herpå kunne være slåningen af den
østlige lune.
Lunen var ved at gro til igen med tagrør,
dunhammer og padderokker, og det var vores ide, at hvis vi
slog den ville vi være disse opvækster foruden for de næste
par år.
Men naturen ville det anderledes, idet vi
allerede nu ser nye opvækster i lunen.
Det er godt for vildbestanden i lunen, og vi
har da også uden tvivl udsat den totale tilgroning af lunen
med nogle år.
Men vi må nok indrømme, slåning er ikke
løsningen på en fremtidig beva-relse af lunen.
Et af de større delprojekter i grønt
partnerskab var afbrændingen af den sydlige del af
fællesarealet langs Sarasvej.
Afbrændingen forløb rigtig godt og uden at
der på noget tidspunkt var fare for at branden ville komme
ud af kontrol.
Forud for afbrænding havde Anne Marie
Steffensen botaniseret ca. 10 mindre områder forskellige
steder på arealet. Meningen er så, at Anne Marie her i løbet
af efteråret igen vil botanisere de samme områder for at se,
hvilken virkning afbrændingen har haft på bl.a. antallet af
arter.
Det bliver spændende at se resultatet heraf
men også, om vi på lidt længere sigt får mere lyng på
området.
Umiddelbart er det bestyrelsens indtryk, at
det afbrændte område allerede fremstår rigtig flot og med en
betydelig større variation af planter end før, planter som
vi ikke tidligere var set i det omfang på området.
Og er det tilfældet, vil vi også snart kunne
se en voksende bestand af insekter, sommerfugle og fugle på
området.
4. Nyt Grønt Partnerskab.
I vores ansøgning til Naturstyrelsen om det
afsluttede Grønne Partnerskab nævnede vi, at vi sammen med
Jammerbugt Kommune planlagde en ny ansøgning i år gående på
et genopretningsprojekt vedr. vore skove og plantagen.
Ide én er, at vi sammen med kommunes skovfolk
udarbejder en plan for den fremtidige skovpleje i vort
område.
D.v.s. hvor vi skal tynde ud, hvor vi skal
fælde større områder og hvad vi skal plante de forskellige
steder.
I maj måned havde vi en indledende
besigtigelse af vore skov områder med kommunens skov folk.
Ud fra denne besigtigelse har vi i
Naturplejeudvalget og i bestyrelsen beslut-tet, at vi vil
udarbejde en ansøgning til Naturstyrelsen om Grønt
Partnerskab til støtte af følgende projekter vedr. skov
genopretning:
Skoven langs Sarasvej er rigtig fin med mange
lysninger.
Men skråningen ned mod hjertesøen skal tyndes
ud, og der skal efterplantes.
Der skal plukfælles, hvor træer nu står i
vejen for nye opvækster, og der skal efterplantes
mange steder.
I den sydlige del skal der laves lysninger,
således at vi kan plante nyt.
Bevoksningen for enden af Sarasvej skal
tyndes ud, og der skal plantes nyt.
Sydskoven har i mange år fået lov til at
passe sig selv.
Skoven består af både løvtræer og nåletræer.
Det er her vores plan, at vi vil tynde ud i
et ca. 10 m dybt skovbryn, således at vi får et blandet
åbent skovbryn af løvtræer og nåletræer.
Længere inde i skoven over mod den nye
udstykning syd for os vil vi bevare den tætte naturskov.
Det kunne være rigtig spændende, hvis vi også
kunne få gennemført dette projekt med 50% støtte.
5. Stierne.
Sidste efterår satte vi de små diskrete
skilte med teksten Trampesti og et piktogram med cykling
forbudt op ved vore stier i et forsøg på at mindske mountain
bike trafikken på stierne.
Bortset fra, at skiltene nu og da bliver
stjålet, er det er vores opfattelse, at skiltene i høj grad
har afhjulpet den værste mountain bike trafik, nemlig den
fra cykelklubberne i området.
Vel kommer der nu og da en cyklist kørende på
stierne, men det er nu ikke et større problem.
For øvrigt er problemet med mountain bike
trafik på stierne langs kysten nu så stort, at kommunen
efter utallige klager fra grundejerforeninger som vores har
måttet tage problemet op på udvalgsmøder i Teknik og
Miljøudvalget.
6. Opkrævning af kontingent.
I år har vi for første gang opkrævet
kontingent dels ved at udsende et FI kort til de medlemmer,
som vi ikke har mail adresse på, og dels ved at sende en
mail med diverse indbetalings oplysninger ud til de
medlemmer, som vi har mail adresse på.
Det var ikke den store succes.
Ved forfalds tid manglede der indbetalinger
fra rigtig mange medlemmer, især fra de medlemmer, som havde
fået sendt opkrævningen på mail.
Vi er overbeviste om, at de sene
indbetalinger ikke skyldes manglende vilje til at betale
kontingentet. Vi tror på, at man lige skal vænne sig til den
nye opkrævningsform, og vi vil derfor også til næste år
foretage opkrævningen på samme måde som i år.
7. Omlægning af Sti 15.
Som omtalt på generalforsamlingen sidste år
havde vi sidste forår forsøgt at få sti 15 omlagt. Problemet
med stien var og er stadig, at den er ret stejl på det
stykke, hvor den går over klitten.
Vi ville gerne som mange andre i området have
den lagt ned på siden af klitten, men en lodsejer har modsat
sig denne løsning.
Vi fik derfor ikke noget ud af vores
henvendelse.
Et af vore medlemmer - William Bluhme - har
nu rettet henvendelse til kommunen med samme ønske som vi
fremførte - at få stien lagt om. Så det bliver spændende om
denne henvendelse vil resultere i en omlægning af stien.
8. Vejadgang til Ødegården.
Gårdejer Keld Mathiassen købte som tidligere
oplyst Ødegården sidste år.
De ca. 7 ha landbrugsjord er lagt sammen med
hans egen jord, og der er nu ansøgt om tilladelse til at
opføre en beboelsesejendom der hvor Ødegården nu ligger.
Som oplyst på generalforsamlingen sidste år
ønskede Keld Mathiassen på dette tidspunkt en vejadgang til
Ødegården der hvor vejen har gået i de sidste 40 år - nemlig
hen over vores fællesreal øst for Sarasvej.
Bestyrelsen drøftede en sådan vejadgang med
Kell Mathiassen på flere møder, men det endte jo som også
oplyst på vores hjemmeside med, at han valgte at lave en vej
direkte fra gården, hen over markerne og op til Ødegården.
Bestyrelsen kan kun være tilfreds med denne
løsning.
9. Påtaler.
Med hensyn til overholdelse af vores
deklaration, har der i det forløbne år ikke været
nævneværdige sager for bestyrelsen at tage sig af.
Årsagen hertil mener vi dels er, at langt de
fleste af vore medlemmer er indstillet på at overholde
deklarationen, og dels at vi i foreningen er flinke til at
tale med hinanden, såfremt der er et eller andet vi er
utilfredse med.
For mange problemer løser sig jo bedst ved,
at man først lige stikker hovedet sammen med f.eks. naboens,
såfremt han er problemet.
Men man er naturligvis også til enhver tid
velkommen til at kontakte bestyrel-sen såfremt man har et
problem vedr. forhold i foreningen.
Af påtaler pågår der for tiden kun de to
gamle sager.
Den ene vedrører Sinnesvej 36.
Sagen er her, at ejeren har lavet en større
parkeringsplads ved at fjerne en del af klitten, hvilket
ikke er lovligt.
Ejeren har nu fået en påtale af kommunen om
at reetablere klitten i tilsvarende højde og omfang som
tidligere, samt at beplante klitten med den vegetation, som
er hjemmehørende i området.
Der var givet ejeren en frist til her i
foråret. Ejeren har imidlertid ikke fået bragt sagen i
orden, hvilket medfører, at kommunen vil eller allerede har
de indgivet sagen til politiet.
Den anden sag vedrører Sinnesvej 44 - det
hus, som har været til salg i længere tid.
Sagen er her, at huset er malet i en ikke
lovlig farve.
Ejeren har af kommunen nu fået en frist til
at få huset malet om senest næste år.
10. Naturvandringen juni 2012.
Lørdag den 16. juni afholdte vi den årlige
naturvandring i vort område med godt 20 deltagere.
Vores naturvejleder Anne Marie Steffensen
havde i år lagt specielt vægt på at fortælle om spiselige
planter og snapse urter, og som sædvanligt blev
naturvandringen en fornøjelig og lærerig tur.
Der blev uddelt opskrifter på, hvordan de
spiselige planter kan anvendes i lækre menuer, på højde med
Noma`s menuer, så vidt det forstås.
Og ikke mindst prøvesmagningen af de 15
forskellige bjesker, som nogle af medlemmerne havde
medbragt, var et fornøjeligt indslag.
I løbet af nogle få dage vil der i øvrigt
blive lagt diverse opskrifter og links ud på hjemmesiden
vedr. fremstilling af bl.a. gransnaps, gran drik og gran
sirup.
11. Sommerfuglen Hedepletvinge.
Sommerfuglen Hedepletvingen er en af vore
meget sjældne sommerfugle.
I årene 1990 - 1994 blev Hedepletvinge påvist
24 steder, men i begyndelsen af 2000 blev der kun påvist 9
steder, hovedsagligt i Vendsyssel og Himmerland.
Sommerfuglen er i dag opstillet som akut
truet både på den europæiske og danske rødliste. Endvidere
er den opført i diverse europæiske konventioner og
direktiver hvilket bl.a. kræver, at også Danmark skal udpege
særlige bevaringsområder for hedepletvingen.
I Danmark har vi bl.a. opstillet en
handlingsplan for bevaring af hede-pletvingen – planen kan
findes på nettet.
Vi har i længere tid haft en anelse om, at
hedepletvingen nok også fandtes i vort område.
Men vi er nu helt sikker på, at den findes
omkring hjertesøen og omkring den tilgroede sø syd for
hjertesøen.
Og hvorfor er vi så det ?
Det er vi, fordi Aarhus Universitet sidste
efterår lavede en screening i vort område med henblik på at
finde spind fra sommerfuglelarverne, idet de havde fået
underretning om, at sommerfuglen nok fandtes her hos os.
Og de fandt mange spind.
Sommerfuglen er afhængig af forekomsten af
planten Djævelsbid, idet den er forderplante for larverne.
Og da djævelsbid i vort område også
forekommer andre steder en de to steder, hvor screeningen
blev foretaget, er det ikke usandsynligt, at sommerfuglen er
endnu mere udbredt hos os, end vi går og tror.
Spændende, at vi nu kan indbefatte en ny
naturperle i rækken af alle de andre vi har i vort område.
12. Fugleplakat.
Peter Bonne har som bekendt i mange år været
en ivrig fotograf af fugle i vort område. Fugle skal gerne
fotografers når der er ro i området, hvilket for Peter også
vil sige tidligt om morgenen.
For et par år siden gav det anledning til, at
en gæst i et sommerhus en dag fortalte:
Tidligt i går morges, da jeg var oppe med den
lille, så jeg en mærkelig person med en stor hat luske
omkring i området. Snart stod han bom stille, så satte han
sig ned på hug, og så så han sig forvirret omkring, så satte
han hænderne op til ørerne, og luskede så kort tid efter
videre. Han havde også en kikkert og et stort fotografi
apparat med. Det var da totalt unormalt i sådant et
fredeligt område som Jeres .
Tror du ikke, at du som formand af bitter
erfaring skulle tage dig lidt af denne sag inden den
udvikler sig yderligt ?
Jeg kunne jo så berolige vedkommende med, at
det efter beskrivelsen såmænd nok var Peter, der var ude i
bl.a. foreningens ærinde for at fotografere fugle, og at
Peter for øvrigt så vidt vides er en ganske fredelig fyr.
Mange af Peters flotte fugle fotos ligger som
bekendt på vores hjemmeside.
Vi syntes, at det kunne være interessant at
lave en plakat med nogle af disse fotos på, og vi er meget
glade for, at du Peter ville påtage dig den opgave - at få
lavet plakaten.
Plakaten er blevet rigtig flot og den vil
både være oplysende og pynte i et hvert sommerhus.
Plakaten ligger fremme på bordet derhenne, og
den er til salg for 80 kr.
13. Sammenslutningen af
sommerhusejerforeninger i Jammerbugt Kommune.
Der har i løbet af det sidste år været
afholdt et par møder mellem kommunen og sammenslutningen.
Der bliver på disse møder taget mange
forskellige emner op af fælles interesse for sommerhusejerne
i kommunen.
Referater over møderne ligger som bekendt på
vores hjemmeside i mappen Jammerbugt.
Men vi vil godt her omtale et par punkter,
som vi havde oppe på det sidste møde den 16. maj med
kommunen.
Mobildækning.
Der er i kystområderne i kommunen en lang
række områder med meget dårlig mobildækning. Kommunen havde
derfor inviteret diverse mobilselskaber til mødet, således
at de kunne få lejlighed til at give os en orientering om,
hvad de agter at gøre ved dette problem.
TDC, Telia, Telenor og 3G deltog i mødet.
TDC har ingen planer om at udbygge deres
mobilnet i vort område i 2012 og 2013, så fra deres side vil
der ikke ske de store forbedringer i de kommende år. TDC´s
mobile bredbånd vil derimod blive opgraderet i de kommende
år med større hastighed til følge, hvilket også skulle komme
sommerhus områderne til gode.
Telia og Telenor har indgået et samarbejde om
opsætning af mobilmaster, og de planlægger opsætningen af en
ny mast ved Ejersted, hvilket så skulle forbedre forholdene
i sommerhusområdet omkring Ejersted og vel også ud til os.
Et af selskabernes store problemer er at
finde egnede positioner til sendemasterne. Dels vil kommunen
ikke have dem placeret i sommerhus-områderne, og dels er der
en generel modvilje fra befolkningen mod opsætningen af
masterne tæt på hvor de bor.
Et andet problem for os sommerhusejere er, at
alle selskaberne er private selskaber, og at de derfor nøje
vurderer, hvor de kan få størst udbytte af at opsætte nye
master og i at opgradere deres systemer. Og
sommerhus-områderne ligger her langt nede på skalaen af
interessante områder for dem.
Solceller.
Normalt kræves der ikke en tilladelse til
opsætning af solceller på op til 45 m2 på taget
medmindre lokalplanen eller deklarationen forbyder sådanne
eller forbyder reflekterende tagmaterialer.
I så fald kræves der en dispensation fra
Planloven.
Dog gives der ikke dispensation i områder,
hvor solceller vil ødelægge det unikke præg - og det er
f.eks. i områder som vort, hvor vi i henhold til
deklarationen skal have græstørvtage.
Vindmøller.
Kommunen har ikke planlagt områder i den
nordlige del af kommunen for opsætning af nye vindmøller på
land.
Der er vedr. hav vindmøller foreslået 4
parker i den sydlige del af Jammerbugten, ud for
skydeterrænet i Tranum. De to nærmeste ligger i en afstand
på ca. 12 km. fra land, medens de to andre ligger ca. 25 km.
ude.
Men hvorvidt de nogensinde bliver opført står
på nuværende tidspunkt hen i det uvisse.
Udover hav vindmøller skal der også i henhold
til forårets energiaftale langs vore kyster opføres 500 kW
kystnære vindmøller.
Energistyrelsen nedsatte først på året et
havmølleudvalg. Udvalget barslede her i juni måned med en
screeningsrapport, hvori de peger på 16 kystnære områder,
som er egnede til opsætning af vindmøller.
Et af områder ligger i den nordlige del af
Jammerbugten.
Møllerne vil ud for byer og sommerhusområder
ikke blive placeret nærmere end 3 km. fra kysten, når der er
tale om 150 m høje møller, og 4 km når der er tale om 200 m
høje møller.
Der er indsigelsesfrist indtil den 26. august
i år. Herefter vil myndighederne gå i gang med nøjere at
undersøge, hvor og hvornår møllerne skal opstilles.
Borgmester Mogens Gade har i pressen udtrykt
kommunens modstand mod kystnære vindmøller i Jammerbugten,
og kommunen agter derfor at gøre indsigelse mod en sådan
placering.
14. Gudstjeneste i Kettrup Kirke.
Som nok mange bekendt lå der i 1500 tallet en
kirke lige øst for Sarasvej - nemlig Kjettrup Kirke. Kirke
tomten ses i dag lige øst for den nordligste af de to
Sivesgård ejendomme på Pernillevej.
I midten af 1500 tallet havde vi den store
sandflugt, som lagde store dele af området øde, og i 1571
blev det derfor besluttet at nedrive kirken.
Der har i de sidste mange år været tradition
for at afholde en årlig gudstjeneste på kirke tomten.
I år afholdes gudstjenesten søndag den 15.
juli kl.14.00.
Menighedsrådet opstiller et telt og opfordre
til, at man selv medbringer en klapstol eller et tæppe, og
ikke mindst kaffe og brød til efter gudstjenesten.
Det er et ganske uformelt og hyggeligt
arrangement, som varmt kan anbefales.
15. Tak til frivillige.
Også i år vil bestyrelsen naturligvis gerne
takke de mange medlemmer, som hjælper os med at holde vort
område med bl.a. græsslåning af stierne, vedligeholdelse af
postkasseanlæggene og naturplejen i plantagen og rundt om
sommerhusene og ikke mindst i forbindelse med gennemførelsen
af Grønt Partnerskabet.
Endvidere en stor tak for Jeres arbejde i det
forløbne år til vores web master, til medlemmerne i diverse
udvalg og til vores revisor.
PBV
Søren Dam
Indkomne forslag
Regnskab
|