Grundejerforeningen Ørnbjerg. 

Bestyrelsens beretning 2011. 

 8. juli 2011 

1. Den kommende lokalplan.  

På generalforsamlingen sidste år vedtog vi, hvad vi gerne vil have at kommunen tager med fra vores deklaration i den kommende lokalplan for vort område. 

Efterfølgende havde vi den 7. oktober sidste år et møde med Jammerbugt Kommune, hvor vi gennemgik vore ønsker for lokalplanen.  

Aftalen var så, at kommunen skulle gå i gang med at udarbejde et forslag til lokalplanen, og herefter sende forslaget til foreningen for gennemlæsning  og kommentarer inden det blev sendt til politisk behandling. 

Når politikerne herefter har set på sagen og vore kommentarer, udarbejdes der et forslag til lokalplan, som så skal offentliggøres i mindst 8 uger. 

I den periode har vi igen lejlighed til at komme med bemærkninger, indsigelser eller forslag til ændringer. 

Når offentlighedsfasen er slut vurderer politikerne, i hvilken udstrækning man vil imødekomme eventuelle indsigelser og ændringsforslag. 

Herefter vedtages lokalplanen og efterfølgende vil den blive offentliggjort. 

Når foreningen har modtaget det første forslag til lokalplanen, vil den dels blive lagt ud på hjemmesiden, dels rundsendt pr. mail til dem vi har mailadresse på, og dels kopieret og postet til dem, vi ikke har mail adresse på. 

Alle medlemmer vil således blive orienteret. 

På dette stade i forløbet er det foreningen, der skal fremsende eventuelle kommentarer, ønsker m.v. til forslaget, og vi planlægger derfor  at indkalde til et medlemsmøde, således at vi kan få drøftet forslaget godt igennem. 

I selve offentlighedsfasen – den på de 8 uger - er alle velkommen til at kommentere forslaget. Vi har endnu ikke taget stilling til, om der også i denne fase vil blive afholdt et medlemsmøde – det vil afhænge meget af, hvordan det endelige forslag ser ud. 

Vi er allerede på nuværende tidspunkt orienteret om, at en del af vores nuværende deklaration falder udenfor hvad en lokalplan må indeholde. Det er f.eks. ting som vedligeholdelsen af fællesarealer og opsætning af trampoliner. 

Kommunen har derfor anbefalet, at vi får lavet et sæt ordensregler for bl.a. de emner, som falder udenfor en lokalplan. Når vi får et større overblik over denne sag, vil vi vurdere, om sådanne emner eventuelt kan medtages i vore vedtægter, eller om vi skal i gang med at lave et sæt ordensregler. 

Køreplanen for den kommende tid er således: 

-          kommunen er i gang med udarbejdelsen af lokalplanen

-          kommunen fotograferer alle ejendommen således at der er bevis for, hvordan de ser ud før lokalplanen træder i kraft

-          når der er et forslag klart, sendes det til foreningen for kommentarer

-          vi afholder et medlemsmøde om forslaget, og meddeler kommunen vore ønsker om eventuelle ændringer

-          politikkerne vurderer vore ønsker, udarbejder lokalplanen og vedtager den

-          lokalplanen sendes til offentlig høring i mindst 8 uger

-          politikkerne vurdere herefter, om der er indkommet indsigelser der skal medtages i lokalplanen

-          lokalplanen vedtages

-          lokalplanen offentliggøres

-          lokalplanen er herefter bindende for de ejendomme, der ligger indenfor dens område

-          d.v.s., at foreningens deklaration først træder ud af kraft på dette tidspunkt

2. Vedligeholdelse af vejene. 

Vinteren var igen i år streng ved vore veje hvilket medførte, at de var i en ret dårlig stand i begyndelsen af året. 

Vi fik derfor sidst i april måned vejene høvlet og rettet af. 

Men til forskel fra tidligere år har vi kun høvlet og rettet af på de strækninger, hvor der var opstået skader. 

Det sidste stykke vej af både Selmavej og Sarasvej er således ikke blevet rørt i år, idet disse strækninger stort set ikke fejlede noget – og i øvrigt sjældent gør det. 

Sidste år nævnede vi, at vi ville prøve at lave nogle forsøg om efteråret med at lukke huller i vejene med stigrus. Af forskellige årsager fik vi det aldrig gjort. 

Men vi mener stadig, at det kunne være interessant at gøre forsøget, og vi vil derfor prøve at få det gennemført til efteråret. 

3. Snerydning. 

Selvom vi i vinters havde en lang periode med sne, forekom der stort ikke problemer med at vore veje lukkede til på grund af sneen. 

Det har derfor kun været nødvendigt at få ryddet vejene én gang i løbet af vinteren. Året før måtte vi rydde vejene seks gange.
 

4. Naturplejen i skovene og plantagen. 

Bestyrelsen udfører naturplejen på de åbne områder samt i skovene, medens naturplejen i plantagen udføres i samarbejde med de medlemmer, som bor i området. 

Vi havde i januar måned 2008 den store oprydning i skoven langs Sarasvej. Oprydningen medførte, at vi fik meget mere lys ind i skoven, og det sammenholdt med at vi begyndte at gøde de nye træer hvert forår har medført, at vi i dag tydeligt kan se resultatet heraf. 

De nyplantede træer vokser fint, og der begynder at dukke en lang række selvsåede træer op. 

Det har så også medført, at betingelserne for de vilde hindbær og brombær er blevet ideelle, hvad man da også tydeligt kan se. Især de vilde hindbær hindre opvæksten af de små selvsåede træer, og vi prøver derfor at bekæmpe hindbærerne ved at slå dem med buskrydderen.  

Vi vil gerne have flere løvtræer både i skovene og i plantagen, men de fleste af dem vi planter og de selvsåede bliver ødelagt som små, idet harerne og rådyrene elsker de nye skud. Og får vi endeligt et træ op i en meters højde, bliver det ofte ødelagt af rådyr bukken ved fejning af opsatsen. 

Men det lever vi gerne med, mod at have den skønne og varierede fauna vi har i vort område. 

Medlemmerne i plantage gør et stort stykke arbejde for at holde plantagen, bl.a. ved udtynding af de ældre træer, således at der dels bliver plads til at plante nye og dels plads for nye selvsåede træer. 

Foreningen har så i de sidste år til gengæld fliset grenaffaldet. Flisen bliver bl.a. brugt på vore stier og til afdækning af mindre bare pletter i klitterne. Men er der medlemmer, som godt kunne bruge noget flis er man mere end velkommen til at tage fra de dynger, som måtte ligge langs vejene.
 

5. Stierne. 

På generalforsamlingen sidste år omtalte vi kort den stigende trafik at mountain bikes på vore stier, uden at det gav anledning til en større diskussion af problemet. 

Bestyrelsen besluttede herefter at følge udviklingen i MB – trafikken for at få et overblik over problemets omfang. 

Fredag den 5. november skete der så det, at vi sidst på dagen erfarede, at Saltum Trim havde arrangeret et cykelløb til den følgende dag med deltagelse af over 300 MB ér, og at bl.a. stierne gennem vort område var lagt ind som en del af ruten. 

I løbet af fredag aften fik vi kontakt med arrangørerne af løbet, og bad dem om at lægge løbet udenom vore stier. 

Arrangørerne var ikke villige til at ændre ruten, dels fordi de ikke mente at kunne nå det inden lørdag formiddag, og dels fordi de havde alle tilladelser fra kommunen og politiet på plads. 

Vi måtte så meddele dem, at vi under ingen omstændigheder ville have over 300 MB ér til at køre gennem stierne, og at stierne derfor ville blive spærret af. 

Et par timer før løbets start om lørdagen, ændrede arrangørerne så heldigvis ruten udenom vore stier. 

Men episoden gav sammen med en stigende trafik af MB hen over efteråret anledning til overvejelser i bestyrelsen om, hvordan vi kunne komme problemet til livs, og vi endte op med, at løsningen måtte være at få sat officielle cykling forbudt skilte op på stierne. 

Samtidig med, at vi indsendte en ansøgning herom til kommunen, forelagde vi på et møde med kommunen problemet for Teknik- og Miljøudvalg. 

Kommunen var bekendt med problemet fra andre områder i kommunen og lovede, at de ville prøve at løse problemet ved at tage det op med cykel klubberne i området. 

Her i maj måned havde man så et møde med Saltum Trim. 

Saltum Trim indrømmede, at det havde været en fejl fra deres side at lægge et så stort cykelløb gennem bl.a. vore sårbare stier, og at man i fremtiden vil afholde sig fra at arrangere såvel cykelløb som træningsløb på stisystemerne i vort område.  

Det lyder jo rigtig godt, og det vil nok reducere trafikken en smule. Men problemet bliver ikke løst herved, dels fordi der findes andre cykel klubber i området og dels fordi mange af MB ér, som benytter vore stier, en mindre private klubber, hvor 5-10 venner mødes regelmæssigt for at køre en tur. 

Vi er i bestyrelsen altid gået ud fra, at vore stier skulle betragtes som private fælles stier, ligesom vore veje er private fælles veje.  

Men i et svar fra kommunen på vores ansøgning oplyser kommunen, at vore stier inde i området ikke kan betragtes som private fælles stier som defineret i Privatvejloven, men at der er tale om interne private trampestier. 

Og da der er tale om private stier, er der ikke lovhjemmel til opsætning af de officielle skilte. Men der er intet til hinder for, at foreningen kan opsætte u-autoriserede cykling forbudt skilte, f.eks. som der her viste. 

Vi er i bestyrelsen ikke selv særlig glade for at opsætte skilte for alt muligt. 

Men det er i dette tilfælde vores holdning, at vi gerne vil prøve at opsætte sådanne mindre uofficielle cykling forbudt skilte for at komme problemet til livs.  

Vi gør det ikke med glæde, men vi finder alternativet med den stigende ødelæggende trafik for langt værre. 

Vi vil derfor i dag gerne have generalforsamlingens opbakning til at vi opsætter disse uofficielle mindre cykling forbudt skilte i stedet for de nuværende sti skilte – der, hvor stierne starter.
    

6. Opkrævning af kontingent. 

På generalforsamlingen sidste år nævnede vi, at vi havde til hensigt at lave en aftale med elselskabet Nyfors gående ud på, at de skulle opkræve kontingentet sammen med el-regningen. 

Vi var også i dialog med Nyfors og vi fik et tilbud på, hvad de skulle have for at opkræve kontingentet for os. 

Men det viste sig, at deres tilbud og opkrævningssystem passede meget dårligt for os. Og da Nyfors ikke ville ændre deres system, måtte vi takke nej til deres tilbud. 

Tilbudet lød på, at vi skulle betale 45 kr. pr. medlem for oprettelsen og med 117 medlem-mer ville det koste os 5.265 kr.
Gebyret for selve opkrævningen ville blive på 25 kr. / medlem = 2.925 kr. / år.  Da kommunen opkrævede kontingentet for os, betalte vi et gebyr på ca. 1.900 kr. 

Priserne er måske ikke særlig afskrækkende.  

Men det der fik os til ikke at indgå en aftale var, at de ville afregne kontingentet 2 gange om året, nemlig ultimo maj og ultimo november, hvilket især i år ville give os store likviditets problemer i de sidste 3 kvartaler. 

Opkrævningen af kontingentet i år forløb uden de store problemer. Alle betalte stort set til tiden, bortset fra et medlem, som stadig mangler at betale. Vi indleder derfor nu en inkassosag mod medlemmet. 

Samme medlem betalte heller ikke sidste år, trods adskillige mundtlige og skriftlige ryk-kere. I lighed med i år måtte vi så sende medlemmet til inkasso, hvilket heller ikke hjalp. 

Vi havde så valget mellem at lade medlemmet slippe for at betale kontingent, eller sende vedkommende i fogedretten.  Efter samråd med advokatfirmaet valgte vi fogedretten. 

Indkaldelsen til at møde op i fogedretten fik så endelig medlemmet til at betale, men i stedet for kontingentet på 500 kr., lød regningen nu på i alt 3.000 kr., hvoraf vi fik de 688 kr. 

Vi har i år udsendt indbetalingskort til alle medlemmerne. Næste år er det vores hensigt at sende en mail ud til de medlemmer, hvis mail adresse vi har, med anmodning om at kontingentet indbetales på foreningens bank konto. 

Indbetalingskort vil således kun i fremtiden blive udsendt til medlemmer, hvis mail adresse vi ikke har i vort medlems kartotek.  

7. Påtaler vedr. overtrædelse af deklarationen. 

Vi har i foreningen i øjeblikket tre påtaler løbende vedr. overtrædelse af deklarationen. 

Den første påtale vedrører en sag, hvor ejeren sidste år udførte en terrænregulering for at få lavet en større parkeringsplads. Parkeringspladsen blev efterfølgende belagt med grå skærver. 

Foreningen påtalte i maj måned sidste år forholdet overfor ejeren. Det viste sig ret hurtigt, at ejeren ikke var enig med os i, at parkeringspladsen ikke var udført i henhold til deklarationens regler vedr. terrænreguleringen og skærve belægningen, og vi indgav derfor sagen til Jammerbugt Kommune i september måned. 

Kommunen har så her i april måned givet ejeren et varsel om påbud om, at han skal

-          bringe arealet tilbage til de tidligere forhold

-          reetablere klitten i tilsvarende højde og omfang som tidligere

-          beplante klitten med den vegetation, som er hjemmehørende i området.

Kommunen mener ikke, at deklarationen er klar vedr. skærvebelægningen, og vil derfor ikke udstede et påbud om at skærverne fjernes. Kommunen anser dog, at skærverne er meget forskellig fra den generelt anvendte grus belægning i området, og de anbefaler derfor ejeren til at anvende en lignende belægning. 

Endvidere oplyser kommunen, at ejeren ikke kan regne med en dispensation af overtrædelsen. 

Vi er enige i kommunens afgørelse, og i at vores nuværende deklaration ikke er klar med hensyn til skærvebelægninger på indkørsler og parkeringsområder ved husene. Vi skal derfor sørge for, at det kommer til at stå helt klart i den kommende lokalplan.
-------- 

Den anden sag vedrører farvevalget på et sommerhus.

Bestyrelsen blev i september måned sidste år bekendt med, at ejeren af sommerhuset tilsyneladende havde malet huset i en farve, som lå udenfor deklarationens bestemmelser for farvevalg. 

Da vi ikke kunne blive enige med ejeren om huset var grønt eller som vi påstod grafitgrå, fik vi en malermester til at scanne farven. 

Da scanningen gav os medhold i, at farven var grafitgrå, bad vi ejeren om at male huset om. 

Ejeren var ikke villig hertil, og vi indgav derfor i december måned sagen til kommunen. 

Kommunen fortog herefter et syn af sommerhuset, og lod en uvildig malermester foretage en farve scanning. Denne scanning viste, at farven på huset er endnu mere grå / sort end vores egen scanning viste, og malermesterens konklusion var derfor, at der ikke er tale om en farve med en grønlig nuance. 

Ejeren har derfor af kommunen fået et varsel om påbud. Såfremt huset ikke er malet om senest den 1. august i år, vil der blive udstedt et egentligt påbud om ommaling med en tidsfrist på 1-2 år.

Endvidere oplyser kommunen, at ejeren ikke kan regne med en dispensation af overtrædelsen.
-----
 

Den tredje sag vedrører manglende græstørv på taget.

I september måned sidste år påtalte vi overfor ejeren, at han manglede at lægge græstørv på taget på en mindre tilbygning. 

Ejeren af huset er den samme, som vi har problemer med at få kontingentet fra. Da det ikke var muligt at komme i kontakt med ejeren, indgav vi sagen til kommunen i november måned. 

Kommunen har så efterfølgende i februar måned udstedt et egentligt påbud om, at der senest den 1. marts i år skulle være lagt græstørv på taget. 

Såfremt dette ikke blev overholdt, ville sagen uden yderligt varsel blive indgivet til politiet til strafretlig behandling. 

Idet ejeren endnu ikke har fået lagt græs på taget regner vi med, at sagen nu er indgivet til politiet.

-------

Sidste år omtalte vi sagen vedr. sorte vinduer og døre på et sommerhus.

Sagen går jo i korthed ud på, at ejeren har isat sorte vinduer og sorte dør partier, som klart er i strid med vores deklaration. 

Sagen blev overdraget til kommunen, idet vi ikke kunne blive enige med ejeren. Kommunen valgte ikke at give ejeren et påbud om at få farven på vinduerne og dør partierne lovliggjort. 

Vi påstod herefter, at kommunen havde truffet afgørelsen herom på et fejlagtigt grundlag, idet de bl.a. henholdt sig til en påtegning fra 1981, som imidlertid var blevet afløst af en ny påtegning fra 1997. 

Da vi ikke kunne blive enige med kommunen herom, blev sagen indanket til folketingets ombudsmand. 

Ombudsmanden har i brev af 29. marts så meddelt os, at han har besluttet ikke at iværksætte en undersøgelse, hvilket bl.a. begrundes med 

-          kommunen har ret til men ikke pligt til at gå ind i en sådan sag som overtrædelse af en deklaration.

-          for at gøre det, skal det dreje sig om et aktuelt offentligretligt planlægningsmæssigt formål.

-          han har på kommunen svar forstået, at der ikke i vores deklaration er klarhed om, hvilke bestemmelser der er gældende.

-          han har ikke bedre forudsætninger for at afveje sagen på en anden og bedre måde end kommunen, der beskæftiger sig med det pågældende sagsområde i det daglige. 

Bestyrelsen er naturligvis skuffet over at ombudsmanden ikke vil tage stilling i sagen, og vi mener ikke, at hans argumentation for ikke at gøre det er særlig velbegrundet. 

Vi er imidlertid også af den opfattelse, at vi ikke får noget ud af at fortsætte dialogen med ombudsmanden, og vi har derfor meddelt kommunen, at vi tager ombudsmandens afgørelse til efterretning.

8. Påtaler på hjemmesiden. 

En del af de påtaler, vi har i foreningen, løber over ret lang tid inden de bliver afgjort og forholdet bragt i orden. 

Tager vi f.eks. sagen vedrørende parkeringspladsen, havde vi den første kontakt med ejeren i maj måned sidste år, og sagen er endnu ikke afsluttet. 

I en sag som denne kan medlemmerne med god grund gå og tænke på, hvorfor bestyrelsen dog tillader en sådan åbenbar overtrædelse af deklarationen. Det kan godt for nogle være et irritations moment, og i yderste konsekvens kan man jo også få den ide, at det jo så må være lovligt, da der ikke bliver grebet ind. 

Man er naturligvis her som i andre forhold altid velkommen til at kontakte bestyrelsen for at høre nærmere om en bestemt sag. 

En anden løsning kunne være, at vi lagde et kortfattet notat ud på hjemmesiden i en speciel mappe for påtaler, når vi giver en sådan til et medlem, og at der efterfølgende på hjemmesiden bliver fulgt op på sagens videre forløb indtil sagen er afsluttet. 

Bestyrelsen er af den opfattelse, at det er en dårlig ide, idet det nemt bliver at sammen-ligne med en offentlig gabestok. 

Bestyrelsen prøver altid på at løse opståede problemer i mindelighed og vi mener således ikke, at det er befordrende for det gode sammenhold vi har i foreningen med en offentliggørelse på hjemmesiden af påtaler. 

Vi ser meget hellere, at man kontakter bestyrelsen, såfremt der er forhold som man ikke er tilfreds med eller gerne vil have en nærmere besked om. 

Er det imidlertid i dag generalforsamlingens ønske om løbende at få indsigt i de sager, som bestyrelsen påtaler overfor medlemmerne, vil vi naturligvis gå i gang med at indrette vores hjemmeside til også at omfatte sådanne oplysninger.

9. Grønt Partnerskab. 

Foreningen har med Jammerbugt Kommune som partner indgået et Grønt Partnerskab med Naturstyrelsen. 

Grønt Partnerskab ordningen er en del af Naturstyrelsens naturprojekt pakke som har til formål at værne om Danmarks natur og miljø og sikre et varieret og robust plante- og dyreliv i fremtiden. 

Et Grønt Partnerskab er således en bestemt måde at arbejde sammen på, når en gruppe på to eller flere parter ønsker at gennemføre et lokalt projekt med støtte fra Naturstyrelsen. 

Et projekt skal for at kunne få støtte være til gavn for naturen, for friluftslivet eller bibringe en viden om naturen. 

Et projekt støttes med op til 50% af de samlede udgifter til projektet, og forudsætter, at parterne selv deltager med frivilligt ulønnet arbejdstimer som et væsentligt aspekt, samt med finansiering af restbeløbet. 

Det projekt, som vi har indgået med Naturstyrelsen og fået støtte til at gennemføre, omhandler seks delprojekter: 

1.    Oprensning af den delvist tilgroede østlige sø.

Oprensningen vil blive foretaget maskinelt ved hjælp af en amfibium båd, som kan skære ned til 3 meters dybde. 

2.    Manuel oprensning af hjertesøen. 

3.    Gendannelse af klitsøen ved Ørnbjerg. 

4.    Nedskæring af pilebevoksning og flisning af grenaffald herfra langs bredden af den tilgroede sø syd for hjertesøen. 

Pilebevoksningen omkring søen og lidt på afstand af søen er et yndet område for bl.a. rådyr. Vi har derfor aftalt med beboere i nærområdet hertil, at vi ikke fjerne nogen bevoksning uden det er aftalt med dem. 

5.    Nedskæring og flisning af uønsket bevoksning som gran, fyr, pil og hyben på det ca. 6 ha. store hede-, eng-, og mose areal øst for Sarasvej samt på Sletten mellem Sinnesvej og Sylviavej. 

6.    Afbrænding af en del af græsheden øst for Sarasvej med henblik dels på at få lyngen tilbage i større omfang end nu, og dels for at fremme en mere varieret flora af lyselskende arter. 

De samlede projektomkostninger beløber sig i henhold til de indhentede tilbud til

46.160 kr., og vi har af Naturstyrelsen fået tilsagn om et tilskud på 23.080 kr. 

Et tilsvarende beløb skal finansieres af foreningen, ligesom tilskuddet er betinget af, at vi som anført i ansøgningen udfører 140 timers frivilligt ulønnet arbejde. 

Friluftsrådet har en ordning, hvor de ved hjælp fra Tips og Lotto midlerne støtter natur-projekter, og det er her en stor fordel, såfremt der er tale om et Grønt Partnerskab projekt som vort. 

Vi har derfor ansøgt Friluftsrådet om et tilskud på restbeløbet på de 23.080 kr. 

Såfremt vi også får tilskuddet fra Friluftsrådet, vil vi prøve at få gennemført hele projekt i løbet af efteråret. 

Såfremt vi ikke får tilskuddet, tillader vores økonomi næppe, at vi gennemfører hele projektet i år, og vi kommer derfor til at udskyde en del heraf til næste forår. 

Naturstyrelsen lægger i sådanne projekter stor vægt på, at de forløber over en årrække. I vores ansøgning har vi derfor sammen med kommunen opstillet en plan over, hvilke projekter under Grønt Partnerskab ordningen vi gerne vil have gennemført fremover. 

I 2012 vil vi ansøge om tilskud til et genopretningsprojekt vedrørende vore skove og plantager, som efterhånden jo er ved at være 40 år gamle. 

Kommunen har folk med stor faglig viden om skovpleje, og det er planen at disse fagfolk sammen med foreningen skal udarbejde en handlingsplan for skovplejen for de næste 5-10 år. 

I dette projekt vil det være helt naturligt at inddrage skoven ved Selmavej, som nogle medlemmer gerne vil beholde, medens andre medlemmer helst ser den skovet og eventuelt nyplantet med en bevoksning, som ikke bliver så høj. 

Når handlingsplanen foreligger vil den blive rundsendt til alle medlemmer, og alt efter indholdet og omfanget må vi til den tid tage stilling til, hvordan den skal behandles i foreningen.

I 2014 / 2015 påtænker vi at få den tilgroede sø syd for hjertesøen opgravet. 

Det har længe været et ønske at få denne sø reetableret. Årsagen til, at vi endnu ikke har fået det gjort er, at det vil være en ret bekostelig affære, som foreningen ikke selv magter økonomisk. 

Men kan vi få støtte fra Naturstyrelsen, Friluftsrådet og eventuelt også fra diverse fonde mener vi, at det er et rigtig godt projekt at få gennemført. 

Afslutningsvis vil vi godt nævne, at de projekter vi nu går i gang med, alle er projekter, som vi i foreningen alligevel skulle have lavet, efterhånden som vores økonomi tillod det. 

Vi vil endvidere godt uddybe vore synspunkter med hensyn til afbrændingen af en del af friarealet øst for Sarasvej, dels fordi det er et utroligt spændende projekt, og dels fordi det jo nok ligger lidt udenfor de projekter, som vi normalt arbejder med i foreningen. 

Afbrændings projektet har nu løbet over et par år. 

Lige fra starten af projektet er der især fire forhold, der har været essentielle at få opfyldt for bestyrelsen og naturplejeudvalget: 

1.    Medlemmerne skulle holdes orienteret om projektets udvikling, således at vi løbende havde medlemmernes opbakning hertil. 

Ideen med at få afbrændt arealet blev første gang nævnt i bestyrelsens beretning i 2009. 

I et referat fra naturpleje udvalgets møde den 27. september 2009 anbefaler udvalget en afbrænding for bl.a. at få lyngen tilbage. Referatet ligger på hjemmesiden. 

I et notat fra 10. oktober 2010 på hjemmesiden redegøres der nærmere for de tiltag, som bestyrelsen i mellemtiden har gjort. 

Og i et notat fra 3. juni i år vedr. grønt partnerskab redegøres der for, at en afbrænding af arealet er kommet med som et delprojekt i partnerskabet. 

Der har ikke under projektforløbet været gjort indsigelser imod projektet på de to generalforsamlinger eller i forbindelse med det udlagte referat og notat på hjemmesiden; 

Selvom et par medlemmer mundtligt overfor bestyrelsesmedlemmer har givet udtryk for, at de er betænkelige ved afbrændingen er bestyrelsen stadig af den opfattelse, at vi har medlemmernes opbakning til at gennemføre projektet. 

2.    Vi ville have sikkerhed for, at en afbrænding også for vort område var en faglig korrekt løsning, og derfor ville vi bl.a. også undersøge alternativer hertil. 

Som nok alle bekendt har afbrænding af heder været en anerkendt metode i de sidste mange hundrede år for at bevare lyngen og for at få en mere varieret flora. 

Bl.a. naturstyrelsen anbefaler denne metode, og specielt for vort område har biolog Anne Marie Steffensen, som sidder i vort naturplejeudvalg, samt kommunens biologer anbefalet løsningen. 

Der er naturligvis alternativer til afbrænding, men os bekendt er de ikke så effektive. 

Et af alternativerne er en slåning, med efterfølgende opsamling af det afslåede materiale. Vi har talt med en maskinstation herom, men da vi oplyste, at de måtte forvente at der var en hel del træstubbe på området, afstod de fra opgaven. De ville ikke risikere at få deres maskiner ødelagt. 

Da dette så ikke kunne lade sig gøre, lavede vi i efteråret et forsøg med at slå arealer i området med en brakslåmaskine, hvor det afslåede materiale lå tilbage som flis. Under slåningen viste det sig, at slåmaskinen ikke kunne slå i bund til jorden, bl.a. på grund af et dødt græs lag. Resultat af  forsøget med brakslåmaskinen viste da også her i foråret, at de slåede arealer stort set ser ud som det øvrige areal.  

Og så er der selvfølgelig løsningen med græssende får. Bestyrelsen har aldrig anset dette som et reelt alternativ, og vi er blevet bestyrket heri efter at have set de store indhegninger for får, der er blevet lavet i Grønhøj Nord. 

Det er derfor bestyrelsens opfattelse, at en afbrænding er den bedste faglige løsning. 

3.    Sikkerheden ved afbrænding skulle være optimal. 

For mange kan det umiddelbart sikkert lyde lidt voldsomt og farligt med at foretage sådanne afbrændinger. 

Men det er faktisk blandt fagfolk ikke anset for mere farligt, end at vi selv er velkommen til at foretage en sådan. Dette blev bl.a. oplyst til os, da beredskabs-chefen og indsatsleder i Jammerbugt Kommune i efteråret var oppe for at bese området. 

Det vil vi naturligvis ikke, så vi har sikret os 

-          assistance af 2 brandmænd fra Falck, som også stiller med en tankvogn

-          beredskabets indsatsleder vil være til stede under hele afbrænding som holdleder

-          som frivillig udefra har vi en aftale med en tidligere indsatsleder hos Falck i Brønderslev og en brandmand herfra om, at de hjælper os hele dagen

-          og så skal vi have fat i 5 –10 frivillige medlemmer for hele dagen, som vil blive udrustet med en branddasker 

Afbrænding vil blive foretaget i mindre felter, som slukkes inden de næste felter antændes. Teknikken i afbrændingen er, at den skal foregå hurtig således at selve jorden opvarmes minimalt. Dette dels for at beskytte rod systemer fra bl.a. lyngen og dels for, ikke at antænde jorden – så at sige. 

Ved arbejdets afslutning oversprøjtes hele det afbrændte område med vand fra tankvognen, således at der ikke ligger gløder tilbage. 

Bestyrelsen er af den opfattelse, at vi hermed har sikret den optimale sikkerhed, og beredskabet har da også udtryk deres tilfredshed med denne løsning. 

4.    Vi ville ikke selv stå med ansvaret for afbrændingen. 

Foreningen står ikke med ansvaret for afbrændingen. 

Vi har en skriftlig bekræftelse fra beredskabschefen i Jammerbugt Kommune på, at de har ansvaret for afbrændingen. 

Bestyrelsen agter derfor at få foretaget afbrændingen, og vi glæder os meget til at se de første resultater heraf til næste forår og sommer, hvilket for øvrigt også kommunens biologer gør. 

Som nævnt indgår der i tilsagnet om støtte fra Naturstyrelsen, at vi selv yder 140 frivillige ulønnede arbejdstimer. 

Der er helt sikkert mange medlemmer, som også i den forbindelse gerne vil give en hånd med, og vi vil derfor meget gerne opfordre Jer til lige at give os et praj herom.

10. Naturvandringen. 

Sidste år lykkedes det som bekendt ikke at få gennemført naturvandringen i vort område, så vi er meget tilfredse med, at det lykkedes i år. 

Naturvandringen fandt som bekendt sted lørdag den 2. jul. Desværre  regnede det det meste af tiden. 

Men alligevel fik de ca. 20 deltagerne en stor og lærerig naturoplevelse under meget kyndig vejledning af Anne Marie Steffensen. 

Så stor tak til Anne Marie og Naturplejeudvalget for dette arrangement, som vi er sikre på, at I godt må gøre til en årlig tilbagevendende tradition. 

Vi vil i dag også godt nævne, at der under naturvandringen blev drøftet, hvorvidt vi skulle prøve at lave en ” svampetur” her i september måned, også med Anne Marie som vejleder. 

Turen skal så eventuelt kombineres med at Anne Marie fortæller om de planter vi har i området, som er spiselige og / eller velegnede til at fremstille bjesk ud fra.

Flere bjesk producerende medlemmer vil eventuelt stille smagsprøver til rådighed af bjesk, som er lavet på planter fra vort område. 

Det kunne blive et højst interessant arrangement, som vi håber det lykkes for naturpleje-udvalget at få op at stå.

11. Hjertestarter i foreningens område. 

Som meddelt i et notat på vores hjemmeside i november måned sidste år har vi i be-styrelsen overvejet, om vi skulle anskaffe én eller flere hjertestartere til opsætning i vort område. 

Effekten af en hjertestarter i det offentlige rum er dokumenteret videnskabeligt, og der er ingen tvivl om, at anvendelsen af en hjertestarter i mange tilfælde kan betyde forskellen mellem liv og død. 

Efter at have kontakte og rådført os med en række fagfolk indenfor området nåede vi imidlertid frem til, at vi ikke i første omgang ville iværksætte et sådant projekt, men at vi ville tage spørgsmålet op på generalforsamlingen i år. 

Der er for de personer vi har talt med om sagen ingen tvivl om, at en hjertestarter i

princippet ville være en god ide at have, også i vort område, men at det i praksis nok vil være et tvivlsomt projekt. 

Louis Irskov på Sinnesvej har været en af de fagfolk, som vi har lyttet og støttet os til, og vi har derfor aftalt med Louis, at han efter beretningen vil uddybe spørgsmålet om hjerte-starter i vort område.

12. Affalds igloerne ved indkørslen til Kettrup Bjerge Vej. 

Vi havde sammen med de øvrige grundejerforeninger i området et møde med kommunen i maj måned for at diskutere problemet med henkastet affald ved igloerne på Kettrup Bjerge Vej. 

Pladsen, hvor igloerne står, ejes af Grundejerforeningen Ørnbjerg II ( Olgavej, Piasvej, Pernillevej ), og mødet var primært kommet i stand, fordi foreningens medlemmer efterhånden var godt trætte af forholdene omkring igloer. 

På mødet blev der efter ønske fra kommunens side aftalt en række tiltag, som kommunen mente ville løse problemet, herunder en video overvågning af pladsen. 

Da der ikke efterfølgende som lovet skete noget fra kommunens side, mistede foreningen Ørnbjerg II tålmodigheden, og kommunen valgte herefter at fjerne igloerne fra pladsen. 

Bestyrelsen ser med tilfredshed på, at pladsen nu er nedlagt – den har altid været uskøn at se på, og der er i forvejen en lang række igloer i området for glas og papir. 

13. Omlægning af sti 15. 

Medlemmer i både vores forening og i andre foreninger har i de sidste år talt for at få sti 15 omlagt – det er stien fra betonvejen mellem Sinnesvej og Sylviavej ned til stranden 

Begrundelsen herfor er, at stien efterhånden er blevet ret så stejl hen over klitten, fordi  klitten er blevet højere og højere med årene. 

Vi har derfor forespurgt hos Miljøcenter Aalborg, om det er muligt at få stien omlagt, f.eks. ned på siden af klitten. 

Miljøcenter har efterfølgende oplyst, at de tidligere har behandlet en lignende forespørgsel, og at de ingen indvendinger har imod en omlægning. 

Men det viste sig dengang, at ejeren af det område, hvor stien i givet fald skulle gå, ikke var indforstået hermed, og sagen blev herefter droppet. 

Men såfremt ejeren af området skulle ændre mening, vil Miljøcentret gerne se velvilligt på en ansøgning. 

Vi har fra bestyrelsens side ingen planer om at gå videre i denne sag.

14. Gudstjeneste i Kettrup Kirke. 

Som nok mange bekendt lå der i 1500 tallet en kirke lige øst for Sarasvej – nemlig Kjettrup Kirke. Kirke tomten ses i dag lige øst for den nordligste af de to Sivesgård ejendomme på Pernillevej. 

I midten af 1500 tallet havde vi den store sandflugt som lagde store dele af området øde, og i 1571 blev det derfor besluttet at nedrive kirken. 

Der har i de sidste mange år været tradition for at afholde en årlig gudstjeneste på kirke tomten. 

I år afholdes gudstjenesten søndag den 17. juli kl.14.00 ved sognepræst Anette Udmark. 

Menighedsrådet opstiller et telt og opfordre til, at man medbringer sin egen klapstol eller et tæppe, og ikke mindst kaffe og brød til efter gudstjenesten. 

Det er et ganske uformelt og hyggeligt arrangement, som varmt kan anbefales.
 

15. Vejadgang til Kettrup Bjerge Vej 25 – Ødegården øst for Sarasvej. 

Sidste efterår døde Kristian Kristiansen ( Kesse ), som ejede ødegården øst for Sarasvej. 

Gården har i hele foreningens tid været ubeboet, og der har kun været vej adgang til gården fra Sarasvej. 

Foreningen lavede i 1993 en aftale med ejeren af gården om, at han fortsat kunne benytte vejen, men at han ikke kunne vinde hævd på benyttelsen heraf og at retten til at benytte vejen ikke kunne overdrages ved salg eller arv til den nye ejer. 

Aftalen blev efter Kesses  død accepteret af boet og af kommunen, og der er således ikke i dag en retsmæssig gyldig vej adgang til ejendommen fra Sarasvej. 

Der er en matrikuleret vej adgang vist på diverse kort. Vejen er vist gående fra Carl Sivesgårds ejendom og herfra syd på i vores østlige skel. 

Efter vore foreløbige undersøgelser har vejen tilsyneladende aldrig eksisteret. 

Ejendommen består af 2 parceller. Gården ligger på den ene, medens den anden er ubebygget. I forbindelse med salget af ejendommen har kommunen oplyst, at ejendommen godt kan udstykkes i de 2 parceller, men at der kun må bygges et nyt hus på den parcel, hvor gården nu ligger.

Gården blev her i foråret solgt af boet til gårdejer Kell Mathiasen, som er ejer af de omkringliggende jorder og som derfor også var interesseret i at overtage ødegårdens 15 tønder land. 

For knap 2 uger siden anmodede Kell Mathiasen om et møde med Carl Sivesgård og foreningen for at få afklaret en vej adgang til ejendommen. 

Årsagen hertil er, at Kell Mathiesen i løbet af en kortere årrække overgiver gården til sønnen, og at sønnen påtænker at bygge en ny beboelse, hvor ødegården nu ligger. De vil og skal derfor have afklaret vej adgangen, inden de kan kommer videre i deres bygge projekt.  

Der er nok ingen tvivl om, at Kell Mathiasen gerne ser vej adgangen til ejendommen som den var – altså gennem vores fællesareal ved Sarasvej. 

Spørgsmålet er så, om vi er interesseret heri og i givet fald, under hvilke omstændigheder. 

Vi vil nu tage et møde om sagen, og herefter drøfte det videre forløb. 

Vi vil på hjemmesiden holde Jer løbende orienteret om forløbet, og der vil ikke blive indgået bindende aftaler om en vejadgang over vort område, uden det er vedtaget på en ordinær generalforsamling eller ekstra ordinær generalforsamling.

16. Sammenslutningen af sommerhusejerforeninger i Jammerbugt Kommune. 

Der har i løbet af det sidste år været et par møder mellem kommunen og sammenslutningen. 

Der bliver på disse møder taget mange forskellige punkter op, småt som stort. 

Referaterne over disse møder ligger som bekendt på vores hjemmeside i mappen Jammerbugt, og vi vil derfor ikke her gennemgå, hvad der er diskuteret og besluttet på møderne, men henvise interesserede til at læse referaterne.

17. Tak til frivillige, bestyrelsen og revisor. 

Også i år vil bestyrelsen naturligvis gerne takke de mange medlemmer, som hjælper os med at holde vort område med bl.a. græsslåning af stierne, vedligeholdelse af postkasse husene og naturplejen i plantagen. 

Endvidere en stor tak til vores web master, til medlemmerne i diverse udvalg og til vores revisor for Jeres arbejde i det forløbne år. 

Det har været en stor fornøjelse for os i bestyrelsen at arbejde sammen med Jer, og vi håber på, at rigtig mange vil give en hånd med i forbindelse med gennemførelsen af projekterne i grønt partnerskab, når den tid kommer.